Kronvildtbestanden på den Jyske Ås stortrives og en arbejdsgruppe lægger nu op til fælles forvaltning af den spirende bestand
Af Redaktionen
Den nyetablerede bestand af kronvildt på den Jyske Ås mellem Aalborg og Frederikshavn har fået en god start.
Selv om dyrene lever en forholdsvis anonym tilværelse i det kuperede terræn, bliver kronvildtmøder mere og mere almindelige.
Opslagsbilledet til denne opdatering er tilsendt af Erik Stokbro, som d. 26. juni – med sin mobiltelefon – fotograferede en hjorterudel på ni dyr på en rapsmark i området. Fem af basthjortene var ved at sætte op som 10’endere eller derover. To vurderede fotografen ville slutte som otte’endere, mens de to mindste vil gå efteråret i møde som spidshjorte.
Billedet er bevis på, at kronvildtet i området har fået en god modtagelse af jægere og terrænbesiddere. Godt hjulpet af den meget korte jagttid på blot to uger i december, som betyder, at det er meget vanskeligt at jage de nataktive krondyr på anstandsjagt.
Kun efter skydetid søger kronvildtet normalvis mod marker og enge, hvilket betyder, at der stort set ikke er skudt krondyr uden for skoven.
Yderlig medvirkende til den voksende bestand er, at jagtlejerne i skovområderne har valgt at frede kronvildtet.
Alt dette betyder, at der redaktionen bekendt over de sidste to, tre år, kun er nedlagt to, tre spidshjorte i det rundt regnet 4.000 ha store område. Men i kølvandet på en voksende kronvildtbestand opstår der problemer.
Især er skader på mark og skov bagsiden af medaljen, og derfor har en arbejdsgruppe i længere tid arbejdet på at formulere et idegrundlag, der lægger op til en fælles forvaltning af bestanden.
Arbejdsgruppen, der består af repræsentanter fra hhv. jægerne samt landbruget og skovbruget håber, at det lykkedes at stifte et egentlig hjortelaug for området.
I udkastet til stiftelsen af lauget kan man bl.a. se, at det arbejdes på at klarlægge bestandens størrelse. Så længe man ikke ved, om der står 20 eller 40 dyr i området, er det vanskeligt at tilrettelægge en regulering, når dette viser sig nødvendig.
I løbet af efteråret vil arbejdsgruppen indkalde til stiftelse af et egentlig hjortelaug herunder valg af medlemmer til den bestyrelse, som skal hjælpe den nye bestand videre til glæde og gavn for så mange som overhovedet muligt.
For naturligvis er kronvildtet ikke kun til glæde for jægere og de terrænejere, der kan have indtægt på udlejningen af jagt.
Det viser følgende lille beretning fra dyrlæge Camilla Gregersen:
”På vej hjem kørte jeg via Dannerhøjvej… og på engen til højre… ca. 200m fra viadukten lå en hind og solede sig. Jeg sad i bilen og så på hende et par minutter. Så var det som om hun følte sig beluret og hun gik lige så stille igen … Da hun kom op havde hun den fineste lille kalv med sig … ”