– Brug ikke vilde fugles fjer til pynt, lød opfordringen fra Dansk Kvindeforening, der fik opbakning fra Dansk Jagttidendes redaktion
Kvinder: Brug ikke vilde fugles fjer til pynt
I 1896 opfordrede Dansk Kvindeforening i Dansk Jagttidende til, at danskere afholdt sig fra at benytte vilde fugles fjer til pynt i hatte, og at andre – der følte sig forulempet af dette – blev inspireret til at agere imod fjeranvendelsen. Opfordringen fik opbakning af Hendes Majestæt Dronningen, og Dansk Jagttidendes redaktion bakkede op, men i 2023 kan vi på trods af dette alligevel konstatere, at opfordringen fra 1896 ikke er slået igennem, fordi der stadig bruges fjer som hattepynt.
Tekst: Henning Kørvel
Kan du huske fru konsulinde Holm i TV-serien Matador?
Fra hendes hatte strutter fjer ud til alle sider, for fjer i hatten var på den tid, serien udspiller sig i, almindelig.
Det samme gælder for mændenes hatte, og i særdeleshed jægernes.
Fjer i hatten er dog ikke kun datid, men også nutid, for i 2023 ses stadig hatte med fjer til både kvinder og mænd, og i jægerhatte er det især penselfjer fra snepper og fjer fra andespejl, der nyder opmærksomhed.
Heller ikke det offentlige holder sig tilbage, fordi generalers og etatslederes ”sovsekander” prydes af vilde fugles fjer. Og på en hattehandlers hjemmeside er der i udvalget af hatte ni med fjer i, og det kan deraf sluttes, at en fjer i hatten ikke er gået af mode.
Men trenden har både tilhængere og modstandere.
Tilbage i 1896 opfordrede Dansk Kvindeforening i Dansk Jagttidende (nr. 8) danskere til ikke at pynte sig med vilde fugles fjer, og samtidig opfordredes jagtbladets læsere til at inspirere andre danskere til at dele standpunktet.
Støttes af Dronningen
”Da den i høj grad beklagelige mode at anvende fuglehamme til damepynt har taget overhånd, og denne uskik medfører, at adskillige arter, og det er netop de skønneste indenlandske og tropiske fugle, står i fare for at blive udryddet, anser bestyrelsen for Dansk Kvindeforening til Dyrenes Beskyttelse det for sin pligt at henlede damernes opmærksomhed på nødvendigheden af, at der her til lands, ligesom tilfældet er i andre civiliserede lande, optrædes med kraft mod dette misbrug, og at bede enhver kvinde, som deler vores anskuelser om:
- For sit eget personlige vedkommende at afholde sig fra at benytte sådan pynt.
- At søge at formå andre kvinder til ligeledes at give afkald derpå.
”At benyttelsen af strudsefjer og påfuglefjer samt vinger og fjer fra fugle, der er dræbt for at tjene til føde, ikke derved hindres, er en selvfølge”.
”Efter oplysninger i ”The Times”, som skyldes den kendte zoolog W. Hudson, indførtes for nogle år siden alene til England 20-30 millioner fuglehamme årligt, og enhver alvorlig kvinde, som bliver gjort bekendt hermed, vil sikkert føle sig opfordret til at gøre, hvad muligt er, for at få bugt med en sådan vandalisme”.
Opfordringen er underskrevet af bestyrelsen for Dansk Kvindeforening: Julie Lembke, Dorothea Leth, Benedikte Collin, Camilla Eegholm, Louise Nimb, Damaris Thomsen og Helga Westergaard.
”Det har behaget Hendes Majestæt Dronningen på given foranledning at tilkendegive bestyrelsen, at aller højest samme fuldt ud skænker de i ovenstående opfordring udtalte anskuelser sin sympati og meget ønsker, at bestyrelsens virksomhed til denne gode sags fremme måtte bidrage til at hidføre et gunstigt resultat”.
Fasankokke mistede halefjer til hatte
Udover den kongelige støtte til opfordringen støttes den af en række underskrevne VIP-er, og også redaktionen af Dansk Jagttidende bakker op.
”Da ovenstående opfordring er fuldstændig i overensstemmelse med de anskuelser, der i denne sag råder i danske jægerkredse, følger vi beredvilligt den højt ærede bestyrelses opfordring, idet vi tilføjer det ønske, at denne må have en gennemgribende indflydelse på den offentlige mening”.
Så vidt Dansk Jagttidendes redaktions støtte til Dansk Kvindeforenings velmenende opfordring, men tilbage står alligevel at konstatere, at der på trods af denne 127 år senere fortsat sker brug af fjer fra ganske vist ikke sjældne arter, men derimod fra almindelige arter som fasaner og gråænder, til hattepynt.
På et sydsjællandsk gods, hvor skytten antagelig fik en beskeden løn i penge, havde dennes kone og andre kvinder i hendes omgangskreds godsejerens tilladelse til efter vildtparaden fra klapjagt at tage halefjerene fra fasankokke, der dog hver især skulle have to halefjer tilbage, når de blev leveret til vildthandleren.
Kvinderne solgte halefjerene til en hattefabrikant, og man må formode, at noget lignende har fundet sted på andre danske godser.
Betalingen foreligger ikke oplyst, men det står derimod til troende, at kvindernes indsamling af fjer stod på indtil slutningen af 1960-erne eller begyndelsen af 1970-erne.
Man kan heraf slutte, at der må have været lidt penge i aktiviteten, for ellers har kvinderne vel næppe villet trække halefjerene af fasankokkene for at levere dem til hattefabrikanter.
