– Politikerne udnytter myter og danskernes uvidenhed om ulven. Det skriver Thomas Boesdal i læserbrev knyttet til aktuel afstemning i Folketinget om forvaltning af den danske ulvebestand
Læserbrev: Politikere anvender myter om ulve
Pressemeddelelse af Thoms Boesdal, Viden om ulv
Afstemning i folketinget om ulven.
Ny undersøgelse viser, at politikerne udnytter myter og danskernes uvidenhed om ulven. Noget politikerne selv har skabt.
De fleste af os, har gennemskuet Venstre, Danmarks Liberale Parti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti Liberal Alliance der alle stemte for, at ulvens strenge fredning skulle fjernes.
Normalt sker der en vurdering hvert 6 år af de bilag 4 arter, der er fredet på højeste niveau, men den hoppede partierne både i EU og Danmark over, for nu skulle ulven skydes, og hvorfor spørge biologer, der arbejder med ulven til daglig, når man alligevel er ligeglad med naturen.
Næste step bliver de prøver at omgås den gunstige bevaringsstatus ved at få lov at tælle nogle tyske ulve med, så de kan få indført jagttid.
Historierne om ulvens tilbagevenden er mange, men der er alligevel 7 gennemgående myter som fylder i debatten.
Den første myte er, at ulvesikre hegn ikke virker.
Dette selvom vores nabolande har brugt dem i over 25 år med stor succes, og vi har udbetalt millioner til fåreavlerne i dk, så ser vi alligevel virkelige frygtelige billeder med skambidte får næsten ugentligt.
For nyligt viste en aktindsigt til Danmarks Naturfredningsforening fra Naturstyrelsen så, at der stadig ikke er sat ulvesikre hegn op, og at der siden 2012, kun har været 1 angreb bag et korrekt ulvesikkert hegn, så hvordan kan det så være en grund til at begynde at skyde ulve?
Politikerne glemmer desuden at oplyse danskerne om, at regulering af ulve, fører både til flere problemer med husdyr, samt mere selvtægt.
Myte 2 handler om at ulvene skulle miste eller have mistet deres skyhed, og er begyndt at gå rundt inde i byer.
Startskuddet til denne kampagne var et aften i Oksbøl, hvor en flok store ulvehvalpe, var på deres første tur uden mor og far, og ved et uheld forvildede sig ind på den alleryderste vej op af det 25.000 HA store naturområde som de lever i, i Oksbøl. Der var ingen mennesker i nærheden af dem, men en mand i en bil, som de ikke forbinder med mennesker, opdagede dem, og filmede dem.
Herefter gik historierne. Forskerne mødte op, og forklarede der intet var at frygte, miljøstyrelsen mødte op, og sagde det samme, men minister Jeppe Bruus tog ordet, og ignorere eksperterne, og sagde vi skulle tages folks frygt alvorligt. Men Jeppe, der var lige blevet sagt, der intet var at frygte? Alligevel besluttede han, at det skulle være nemmere at regulere ulve, og at der måtte være noget galt med reglerne, når sådanne problemulve, aldrig var blevet udpeget.
Der er ikke noget unormalt i, at ulve på deres egen først tur ud i verden, forvilder sig steder hen, de ikke skal være, det væsentlige er, at de ikke bliver ved med at komme igen.
Peter Sunde fra Århus Universitet og Ulveatlas, har lige siden den dag, holdt ved, at der kun er et dokumenteret eksempel på, at ulvene har været inde i Oksbøl, men de lokale politikere og jægere, fastholder der har været 13 eksempler. Disse eksempler er blevet præsenteret, både for Jeppe Bruus og for Troels Lund Poulsen på private møder, sammen med fåreavlere og venstre-folk. Men ingen andre har set disse eksempler, de er åbenbart ikke interesseret i, at ulveatlas som er uddannet til dette, får lov at verificere dem?
Der har været ulvehvalpe i mange andre danske, tyske, svenske, norske byer, og det sker på samme tid af året, hvert år, uanfægtet om du har 10 ulve eller 200 ulve, så hvordan vil det hjælpe at begynde at skyde ulvene?
Så er der myte 3, om at ulvene tager heste, hunde osv., hvilket det stadigt kniber for dem der gerne vil bevise det, at fremskaffe dokumentation for.
Vi har haft 3 situationer, med heste så syge, at de ikke kunne forsvare sig, hvor ulvene har spottet dem, og taget dem, det er alt der er dokumenteret. Og sammenlignet med vores nabolande, er det højt, men vi skal jo også lige lære, at små ponyer og syge dyr, er i målgruppen for ulvenes normale føde.
Så har vi haft 2 tilfælde med hunde, et hvor man ikke kunne afvise det måske havde været en ulv, og et hvor man med sikkerhed ved, det er ulv. Så 2 hunde på mere end 10 år, det er faktisk heller ikke noget stort problem.
Det lidt underlige er, at alle disse tilfælde, sker hvor der har været ulve i rigtigt mange år, og er altså ikke et resultat af en voksende ulvebestand, som mange politikere også bruger som argument, og det er myte nr. 4. Vi har stadig, under 1/10 af de ulve, de har pr. km2 i Tyskland, og dernede bor de altså næsten dobbelt så mange mennesker pr km2.
Myte 5 er, at Danmark er for lille til ulve.
Kigger man på den store del, af de 80 ulvehvalpe, der er født i dk, og som ikke findes mere, så kan man jo godt forledes til at tro, at DK er for lille, men sammenligner vi os med andre lande, så er det jo normalt, at ulvene regulerer sig selv, og at man så ville finde døde ulve, men det gør vi jo ikke?
Det kaldes kryptisk dødelighed. Og det beregnes ved, at man statistisk set, beregner eller udelukker, de normale dødsårsager, og så kigger man på, hvor mange ulve man normalt genfinder, som udvandrede ulve, enten i dk eller Tyskland, eller som døde. Her er konklusionen så, at de danske ulves dødelighed, er 10 gange så høj, som i andre europæiske lande.
Man kan jo sige, at det er lidt sjovt, at der er så meget snak, om at dk er for lille til ulve, men når de så pludselig forsvinder på mystisk vis, så er påstanden, at dk er for stort, til at man kan finde dem?
Og selvfølgelig hænger det heller ikke sammen. Når vi har plads til over 500.000 krondyr, dådyr og rådyr, og til 170.000 jægere, i et land der stort set kun er skov og marker, som ulvene elsker, hvorfor skulle vi så ikke have plads til 2-300 ulve?
Og alligevel, går diskussionen allerede nu på, hvor få ulve, vi kan nøjes med at have.
Og her kommer vi til myte nr 6, som er den hemmelige myte.
Ulvene udrydder alt vildt. Grunden til at den er hemmelig, er at jægerne har forskellige strategier for bekæmpelse af ulven.
Nogen siger den skal ties ihjel, så forsvinder den af sig selv.
Andre sige, at jægerne bare skal slå på døde husdyr, samt dem som frygter ulven, så skal der nok komme regulering og jagttid på den.
Og den sidste del, er meget tydelig i de debatter man ser rundt omkring, der er jægerne voldsomt aktive, på fåreavlere og svampeplukkernes vegne.
Den hemmelige myte snakker vi slet ikke om. Ulvens indvirkning på vildtet, er ifølge forskerne stort set ubetydelig, er der masser af rygter fra Sverige, Tyskland og Polen, om totalt vildttomme områder, hvor der kun er ulve tilbage. Gad vide hvad de så egentligt lever af? Og hvorfor er det så de lande, vi jægere gerne vil på jagt i, og gerne betaler i dyre domme for at komme til?
Myte 7, handler om danskernes frygt for ulven.
Det er den nemmeste historie i verden at sprede, for den er svær at måle og bede om dokumentation for.
At danskerne ændrer adfærd, pga. ulvens tilbagevenden.
Og det er da også den eneste, der overlever, og som politikere, jægere osv, fortsætter med at bruge som argumentation for, at nu skal der handles, nu skal bestanden af ulve holdes nede, inden det går galt.
Og selvom der i alle europæiske lande, syd for Jylland, er masser af ulve, og dette i lande som allesammen, har højere befolkningstæthed end i Jylland, så hører vi den igen og igen.
Og selvom jægerne, allerhelst vil på jagt, i lande med høj vildttæthed, så er det også de lande, der har højeste tæthed af ulve.
Så der er kun en måde at stoppe myterne på, og det er ved at fremskaffe fakta, og det har jeg gjort, når vi snakker frygten for ulven.
I alle områder med en ynglende ulvefamilie, har jeg lagt et nemt spørgeskema ud i lokale Facebook-grupper, med samlet over 150.000 medlemmer, i min. 3 byer, dem som er tætteste på ynglestedet. En lille by, en større by, og den største by, tættest på ulvefamilien. (Bemærk Hjøllund Midtjylland er ikke med.)
Jeg har ikke spurgt nogen på Sjælland, Fyn, Bornholm eller Mors, kun byer, der bor med ulve i baghaven, så dette resultat er altså worst case scenario.
Spørgsmålene er som følger.
Hvordan påvirker ulven din dagligdag:
- På ingen måde
- Jeg er blevet mere opmærksom
- Jeg tør ikke bruge naturen.
Undersøgelsen handler altså ikke om hunde, heste, krondyr, børn osv. Den handler kun om frygten for ulven, for dem der har den i baghaven.
Og formålet er udelukkende, at få fakta på, om det passer, når vores politikere siger, at folk ændrer adfærd, når folk er bange og ikke tør gå i skoven, og når politikerne siger, at nu er der blevet for mange ulve, så nu er der rigtigt mange der er bange, derfor skal de skydes.
I 2008, var der 62% af danskerne, der ville blive utrygge, hvis ulven genindvandrede … Da der i 2017, blev lavet en ny undersøgelse, om danskernes frygt for ulven, svarede vi:
Hvor tryg er du ved, at der lever ulve i Danmark? svarer 45,8 % helt tryg, 23,2 % overvejende tryg, 11,1% hverken eller, 11,3% overvejende utryg, 7,2% helt utryg, 1,4% ved ikke
Der var altså på landsplan, 18,5% der udtrykte utryghed. Lidt højere i Jylland.
Men det ser altså ud til – med den nye undersøgelse, – at i de konkrete ulveområder, har folk bevæget sig mod, at ulven spreder mindre utryghed.
Ud af 150.885 personer, har 4423 besvaret spørgsmålet.
Der er 6,4%, der ikke tør bruge naturen, i alt 223 personer.
Dvs der er 32 personer, pr. ulvefamilie, der ikke tør gå i naturen.
Og det tal, falder ca. med 33%, hver gang ulvene får hvalpe.
Der er 22% der er blevet mere opmærksomme.
Og så er der 71,4 % der er fuldstændigt upåvirkede
Undersøgelsen har kørt siden d. 16/4, altså i alt 17 dage.
Undersøgelsen, viser også en klar tendens til, at de steder (Klelund, Stråsø og Borris) hvor der har været ulvehvalpe i flere år, der er folk ikke så bekymrede mere, hvorimod første gangs stederne, Oksbøl & Klosterheden, er bekymringen lidt større. De to steder (Lille Vildmose, og Thy, hvor de ikke har oplevet ulveunger/hvalpe endnu, er der næsten ingen bekymring.
Dvs. at vi er faktisk nede på, at være lige så bange for ulven nu, som vi var for bæveren, de vi blev spurgt om denne i 2008.
Der er en klar tendens til, at Oksbøl stikker helt af, på både spørgsmålet om mere opmærksom og ikke at turde bruge naturen, med næsten 3-4 gange så mange, der har svaret bange og opmærksomme, hvis jeg sammenligner med de andre ulveområder.
Det kan jo undre lidt, da de ikke har haft andre oplevelser med deres ulve, end der har været de andre steder.