I denne sommer har formodede dyreaktivister flere gange været på spil og har sluppet både mink, høns og et par hundrede grise løs …
Af Redaktionen
Frygten for, at andre landmænd også kan blive ramt, eller at de samme rammes igen, har nu fået mange landmænd til at kontakte sikkerhedsfirmaer eller få opsat overvågningsudstyr.
– Nogle avlere har valgt at hyre et sikkerhedsfirma til at holde opsyn med farmene i løbet af natten. Andre har lavet en intern ordning, hvor de skiftes til at køre rundt og kontrollere unormal færden, siger formand for Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening, Henning Christensen til DR.
Der er i øvrigt udsat en dusør i de verserende sager fra Esbjerg og omegns Pelsdyravlerforening. Her udloves en dusør på 20.000 kroner for oplysninger, der kan føre til pågribelse af aktivisterne.