Naturstyrelsen iværksætter o plysningskampagne, der sætter fokus på hensyn til dyreliv og andre naturbrugere på vores alle sammens naturarealer, hvor det kan koste 5.000 kr. i bøde at slip hunden fri
Løs hund i naturen kan give bøde på op til 5.000 kroner
Af Redaktionen
Naturstyrelsen Sønderjylland har i en periode gennemført en oplysningsindsats om, hvordan man færdes i naturen med hund. I den forbindelse er der blandt andet uddelt foldere med information om, hvor der findes hundeskove, og hvorfor hunde som udgangspunkt skal føres i snor på offentlige naturarealer.
Ifølge Naturstyrelsen handler kravet om snor både om hensynet til dyrelivet og til andre brugere af naturen. Bestemmelserne angiver af naturbeskyttelsesloven og gælder alle hunde – uanset størrelse, race, alder og temperament. Reglerne gælder også, selv om der ikke er opsat skilte i området.
Naturstyrelsen gør samtidig opmærksom på, at løse hunde kan anmeldes til politiet – enten af myndighederne selv eller af andre brugere af naturen. Overtrædelser kan straffes med bøder på op til 5.000 kroner.
LÆS mere på netnatur.dk/HUND
Som led i indsatsen har Naturstyrelsen varslet øget opmærksomhed på løse hunde i naturen. Hundeejere, der ikke overholder bestemmelserne om at føre hunde i snor, risikerer derfor politianmeldelse.
Men hunden skal ikke altid være i snor. På landsplan har Naturstyrelsen udpeget mere end 250 såkaldte hundeskove, hvor hunde må være uden snor, forudsat at ejeren har kontrol over hunden.




