Lyddæmpere til visse typer jagtvåben er måske omsider på vej til en lovliggørelse i Danmark
Af Redaktionen
I al fald har justitsministeriet den 24. september sendt en ny våbenbekendtgørelse i høring, som i fald den vedtages, vil lovliggøre påmontering af lyddæmpere på visse typer jagtvåben i Danmark.
En lovliggørelse af lyddæmpere er noget, som Danmarks Jægerforbund har kæmpet for i mange år, og formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen har da også svært ved at skjule sin begejstring over, at den nye bekendtgørelse nu er sendt i høring.
En lyddæmper dæmper effektivt lyden i umiddelbar nærhed af skytten – men også kun der. Men det vil til gengæld også kunne minimere risikoen for høreskader væsenligt hos jægeren. Tillige minsker lyddæmperen også rekylen på riflen.