Er det ræv, kat eller mårhund, som har sat spor eller fod på terrænet? Hvordan ser man egentlig forskel? Se overskuelig oversigt over aftryk her
Mårhund: Sådan kender du dens spor
Af Redaktionen
Mårhunden er et udpræget nataktivt dyr, som kun sjældent lader sig se i dagslys. Derfor opdager man den oftest indirekte – gennem de spor, den efterlader sig i terrænet.
Alligevel har selv erfarne jægere og andre, der færdes meget i naturen, ofte vanskeligt ved med sikkerhed at kende mårhundens spor, fordi de let kan forveksles med blandt andet ræv eller kat. Det gælder dog især på bar jord.
Når sneen lægger sig, afslører mårhunden langt tydeligere sin færden, og netop her bliver sporene et vigtigt redskab til at fastslå, hvem der har været på spil i nattens løb.
Mårhunden blev første gang observeret i Danmark i 1980’erne, efter at arten havde bredt sig vestpå fra Østeuropa. Siden da har den etableret sig i store dele af landet og regnes i dag som en invasiv art.
Af hensyn til den oprindelige fauna bekæmpes mårhunden derfor aktivt, og en stor del af indsatsen foregår om natten. Her anvender jægere specialudstyr til nattejagt, hvor kendskab til spor i sne og blødt underlag ofte er afgørende for at lokalisere dyrene.
Mårhund er én af de 18 invasive arter, som menes at true den særegne danske natur. Men hvordan kan man aflæse den spor?
Det har Naturstyrelsen svar på og herunder ses overskuelig oversigt over de aftryk, der kan minde om mårhundens.
Klik og læs mere om
MÅRHUND
KILDE og grafik: Naturstyrelsen
Sektion – kun om MÅRHUND








