Første nationale ålekvote indføres: markant begrænsning af ålefiskeri
Af Redaktionen
Et politisk flertal i Folketinget har besluttet at indføre Danmarks første nationale kvote for ålefiskeri. I 2026 må erhvervsfiskere samlet lande maksimalt 40 tons ål, og samtidig strammes adgangen til fiskeriet markant.
Aftalen er indgået mellem regeringen samt K, EL og Alternativet og følger op på fiskeriaftalen fra 2025, hvor partierne blev enige om, at der fra 2026 kun skal opretholdes et meget begrænset ålefiskeri i Danmark.
Kun de mest aktive ålefiskere får adgang
Den nye model betyder, at kun erhvervsfiskere med tilladelse til ålefiskeri og et vist dokumenteret fiskeri i årene 2021-2025 kan fortsætte i 2026. Den samlede nationale kvote fastsættes til 40 tons, hvilket er en markant reduktion i forhold til de seneste år.
Til sammenligning blev der i 2025 landet 125 tons ål i Danmark, mens fangsterne tilbage i 2009 lå på 470 tons.
Den enkelte fiskers kvote skal beregnes ud fra tidligere landinger i referenceperioden 2021-2025. Fiskere med registrerede landinger på under 150 kilo årligt i gennemsnit i perioden vil ikke få tilladelse. Samtidig gælder det allerede, at fiskere, der ikke landede ål i 2025, heller ikke kan få tilladelse i 2026.
Begrænset fiskeri og skærpede regler
Som led i aftalen ophører også muligheden for det begrænsede § 16-fiskeri i saltvand og § 18-fiskeri i ferskvand. Dermed samles fiskeriet hos de fiskere, der i forvejen har den største aktivitet og forventes at være mest afhængige af ålefiskeriet.
Ifølge aftalepartierne skal det både gøre kontrollen lettere og samtidig sikre, at fiskeriet i højere grad kan bruges til at levere de data, som EU kræver om ålebestanden.
Baggrunden er, at ålen i dag er en rødlistet og kritisk truet art, og at Danmark samtidig er forpligtet til at bidrage med data om bestandens udvikling.
Fem millioner til udsætning af ål
Ud over kvoten afsættes der fem millioner kroner i 2027 til øget udsætning af ål. Samtidig vil partierne se på mulighederne for at bruge midler til genopretning af ålens levesteder og restaurering af vandløb.
Der skal også arbejdes videre med en samlet helhedsplan for ålebestanden i danske farvande. Her skal det blandt andet vurderes, hvor meget erhvervsmæssigt ålefiskeri der fremover kan være plads til, og hvordan bestanden bedst kan styrkes.
Monitoreringsfiskeri kan blive næste skridt
Fra politisk hold lægges der samtidig op til, at der fra 2027 kan etableres et egentligt monitoreringsfiskeri efter ål. Tanken er, at fiskerne i højere grad kan indgå i et system, hvor fangster bruges til dataindsamling og eventuelt udsætning af ål, frem for et traditionelt erhvervsfiskeri.
Det skal samtidig undersøges, om fiskere, der ikke ønsker at fortsætte eller deltage i et kommende monitoreringsprogram, kan kompenseres.
Også fritidsfiskeriet rammes
Aftalen får ikke kun betydning for erhvervsfiskerne. Det fremgår også, at forbuddet mod rekreativt fiskeri efter ål i saltvand videreføres og udvides til også at gælde ferskvand. Det ventes at træde i kraft ved bekendtgørelse fra 1. august 2026.
Med aftalen bliver 2026 dermed et markant vendepunkt for dansk ålefiskeri. Hvor ålen tidligere har været en vigtig del af dansk kyst- og fjordfiskeri, bliver fiskeriet nu samlet på få hænder og reduceret til et niveau, der først og fremmest skal balancere hensynet til en hårdt presset bestand og behovet for fortsatte data om artens udvikling.
