Lyng og hede er godt for insekterne, og der er gode muligheder for at opleve det lilla blomsterhav på de statslige hedearealer
Lyng og hede – hvor finder man blomstrende hedearealer med lyng?
Af Redaktionen på baggrund af skrivelse fra Naturstyrelsen
Lige nu og de næste par uger frem kan man få sig en spektakulær oplevelse, hvis man besøger en af de jyske heder. Lige nu blomstrer hedelyngen
– Det er bare en stor naturoplevelse at se den lilla lyng så langt øjet rækker på de udstrakte hedearealer. Selv om lyngen ser overvældende ud på hederne, så trives andre arter af insekter, krybdyr, urter og laver også i hedens mosaiklandskab, siger skovfoged Hans Jensen, Naturstyrelsen Søhøjlandet.
Lyngen kan godt lide kombinationen af lune temperaturer og fugtigt vejr.
Lyngen blomstrer nu og et par uger frem til cirka udgangen af august. Man må gerne plukke en buket med hjem eller en samle en pose til eget forbrug, så der også er til den næste gæst på heden. Det er en god idé at medbringe en saks, hvis man vil have sig en buket hedelyng.
Fakta om lyng
Hedelyngen af en af Danmarks otte arter i lyngfamilien.
De andre arter er:
- Klokkelyng
- Rosmarinlyng
- Tranebær
- Tyttebær
- Hedemelbærris
- Blåbær
- Mosebølle
Lyng og hede er ikke kun godt for insektlivet. Her ses to kronhjorte på hedeareal i blomst …
 |
 |
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker.
Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhold
Hedens lyngarter – otte danske arter i samme familie
Hedelyng er den plante, de fleste forbinder med den danske hede, men den er kun én af otte danske arter i lyngfamilien. Fra tørre heder til fugtige moser har arterne hver deres levesteder og særlige kendetegn.
Af Redaktionen
Hedelyng, klokkelyng, rosmarinlyng, tranebær, tyttebær, hedemelbærris, blåbær og mosebølle hører alle til lyngfamilien. Nogle ligner hinanden, mens andre umiddelbart kan være svære at forbinde med den klassiske lyng.
Lyngfamilien rummer planter, der er særdeles godt tilpasset næringsfattige og ofte sure voksesteder. Derfor finder man flere af arterne på heden, men også i skove, moser og andre områder, hvor jordbundsforholdene passer dem.
Hedelyng
Hedelyng (Calluna vulgaris) er den klassiske hedeplante og den art, der mere end nogen anden forbindes med de åbne danske hedelandskaber. Det er en lav, stedsegrøn dværgbusk med små blade og talrige rosa til violette blomster.
Blomstringen topper typisk i sensommeren, hvor store hedearealer kan blive næsten lilla. Hedelyng trives bedst på sur og næringsfattig jord og er afhængig af, at heden holdes åben gennem eksempelvis græsning, slåning, afbrænding eller anden naturpleje. Uden pleje vil mange heder med tiden gro til i græs, buske og træer.
Klokkelyng
Klokkelyng (Erica tetralix) minder ved første øjekast om hedelyng, men foretrækker langt fugtigere forhold. Den vokser især på fugtige heder, i hedekær og langs kanten af moser.
Blomsterne er tydeligt klokkeformede og som regel rosa. De sidder samlet i små klaser i toppen af planten. Klokkelyng er derfor forholdsvis let at kende, når den blomstrer. Hvor hedelyng ofte fortæller om den tørre hede, er klokkelyng snarere et tegn på den våde hede.
Rosmarinlyng
Rosmarinlyng (Andromeda polifolia) er en lille stedsegrøn busk, som især findes i højmoser og andre meget næringsfattige, våde områder. Navnet skyldes de smalle blade, der kan minde om rosmarin.
Blomsterne er små og lyserøde eller næsten hvide og har en karakteristisk klokkeform. Planten er langt mindre almindelig at støde på end hedelyng og er tæt knyttet til særlige mosemiljøer. Rosmarinlyng er giftig og skal derfor ikke forveksles med de spiselige medlemmer af lyngfamilien.
Tranebær
Tranebær (Vaccinium oxycoccos) ser ganske anderledes ud end den klassiske lyng. Det er en lav plante med tynde, krybende stængler, der kan brede sig hen over tørvemos i moser og andre våde områder.
De små rosa blomster efterfølges af røde bær. Bærrene er syrlige, men spiselige og har traditionelt været anvendt til blandt andet saft, gelé og syltning. Den danske tranebærplante skal ikke forveksles med de storfrugtede tranebær, som ofte sælges kommercielt.
Tyttebær
Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) er en stedsegrøn dværgbusk, der vokser på sur og næringsfattig jord, blandt andet på heder og i lyse nåleskove.
De mørkegrønne blade bliver siddende vinteren over. Blomsterne er hvide til svagt rosa, mens de modne bær er klart røde. Tyttebær er spiselige og har især i Skandinavien en lang tradition som råvare til syltning og som tilbehør til vildtretter.
Hedemelbærris
Hedemelbærris (Arctostaphylos uva-ursi) er en lav, stedsegrøn dværgbusk, der kan danne tætte måtter på tørre og næringsfattige voksesteder. Den findes blandt andet på heder og andre åbne sandede arealer.
Planten har små, læderagtige blade og lyserøde eller hvidlige blomster. Senere udvikles røde bær. Ved første øjekast kan planten minde om tyttebær, men vækstformen og bladene kan hjælpe med at skelne arterne fra hinanden.
Blåbær
Blåbær (Vaccinium myrtillus) er et af de bedst kendte medlemmer af lyngfamilien, selv om mange næppe tænker på blåbær som en lyngplante.
Den lave busk vokser især i skove og på heder med sur jord. Grenene er karakteristisk grønne, og planten taber bladene om efteråret. De mørkeblå bær modnes hen over sommeren og er en vigtig fødekilde for både mennesker og en lang række dyr.
Det vilde danske blåbær har kraftigt farvet frugtkød og adskiller sig dermed fra de større amerikanske blåbær, der almindeligvis dyrkes og sælges i butikker.
Mosebølle
Mosebølle (Vaccinium uliginosum) er nært beslægtet med blåbær og kan også bære blålige bær. Den vokser imidlertid typisk på fugtigere steder som moser, fugtige heder og andre sure, næringsfattige områder.
Bærrene kan ligne blåbær, men frugtkødet er lyst i modsætning til det stærkt blåviolette frugtkød hos det almindelige blåbær. Busken kan desuden blive større og mere opret end blåbær.
Fra den tørre hede til den våde mose
De otte arter viser, hvor forskelligartet lyngfamilien er. Hedelyng og hedemelbærris kan klare tørre og udsatte voksesteder, mens klokkelyng, rosmarinlyng, tranebær og mosebølle i højere grad er knyttet til fugtige områder. Tyttebær og blåbær møder man også uden for selve heden, ikke mindst i skovene.
Tilsammen er arterne en karakteristisk del af den vegetation, der gennem århundreder har præget Danmarks sure og næringsfattige naturtyper.
Kort om lyng
Lyngfamilien hedder botanisk Ericaceae og omfatter flere tusinde arter på verdensplan. De danske repræsentanter omfatter hedelyng, klokkelyng, rosmarinlyng, tranebær, tyttebær, hedemelbærris, blåbær og mosebølle.
Flere af arterne er dværgbuske og har udviklet særlige tilpasninger, som gør dem i stand til at vokse på sur og meget næringsfattig jord. Familien spænder fra den tørre hedes hedelyng til planter, der næsten udelukkende findes i våde mosemiljøer.
