Muntjac og rewilding samt spørgsmål om øget biodiversitet

I Danmark får den lille asiatiske hjort muntjac næppe et ben til jorden, men er det rigtig, når det hævdes, at den asiatisk hjort kan bidrage til øget biodiversitet?

Muntjac og rewilding: Kan den asiatiske hjort fremme biodiversiteten?

Af Redaktionen

Kan den lille asiatisk hjort bidrage til mere natur i Europa – eller er det en farlig genvej i naturforvaltningen? Diskussionen om rewilding rejser spørgsmål om fremmede arter kan gavne biodiversiteten og være et mere “naturligt” bidrag til “naturen” end f.eks. indhegnede husdyr som fremtiden vil blive mere almindelige i de danske statsejede skove.

Rewilding og biodiversitet er blevet centrale begreber i naturdebatten. Målet er ofte at genskabe mere dynamiske økosystemer ved at lade store planteædere påvirke landskabet gennem græsning og browsing.

I den debat dukker der af og til et mere kontroversielt spørgsmål op: Kan introducerede arter – altså dyr, der ikke oprindeligt hører hjemme i Europa – også spille en rolle i naturforvaltningen?

Et eksempel er den lille asiatiske hjort muntjac.

LÆS også: Invasiv art forvaltes bæredygtigt og bidrager nu med kød, økonomi og nye jagtmuligheder

En lille hjort med stor effekt

Muntjac er et lille hjortedyr fra Asien. Den lever af blade, skud, frugter, bark og urter og bevæger sig typisk i tæt skov og krat.

Dens fødevalg gør den interessant i naturforvaltning. Små planteædere kan nemlig påvirke vegetation på en anden måde end større hjorte som kronvildt og dådyr. De kan skabe variation i underskov og krat og dermed påvirke levevilkårene for planter, insekter og fugle.

Muntjac har desuden en usædvanlig biologi. Den kan formere sig året rundt og hævdes derfor at have en mere konstant påvirkning af vegetationen end mange andre hjortearter, der har reduceret energiforbrug i perioder af året.

For nogle naturforvaltere er dette et argument for, at arten i teorien kunne skabe mere dynamik i skovøkosystemer.

LÆS mere om MUNTJAC

En art er ikke per definition invasiv og dermed uønsket, blot fordi den er fremmed og ikke hjemmehørende. Men den asiatiske hjort muntjac med de små karakteristiske hjørnetænder er alligevel på de danske myndigheders dødsliste – især fordi artens vækst og udbredelse i England skræmmer.

Erfaringerne giver anledning til bekymring

I Storbritannien, hvor muntjac har været etableret i over hundrede år, er arten blevet meget udbredt. Her peger flere undersøgelser på, at høje bestande kan påvirke skovens bundvegetation kraftigt.

Særligt blomstrende planter og naturlig foryngelse af træer kan blive reduceret, når muntjac forekommer i for stort et antal.

Derfor betragtes arten primært som en udfordring for naturforvaltningen – ikke som et redskab til at øge biodiversiteten.

Desuden bygger Rewilding i udgangspunktet på tanken om at genskabe økosystemer med arter, der historisk har været en del af naturen.

Her passer den asiatiske muntjac dårligt ind da den ingen naturlig historisk tilknytning har til europæiske økosystemer.

Alligevel har debatten rejst et principielt spørgsmål: Skal naturforvaltning udelukkende baseres på hjemmehørende arter – eller kan introducerede arter i nogle tilfælde spille en positiv rolle?

Blandt jagtturister i England er jagt på muntjac meget populær, og indtægterne fra trofæjagten bidrager – sammen med andre former for jagt – til økonomien i landområderne. Spørgsmålet er, om jagt og indtægter fra jagtturisme bør indgå i den samlede vurdering, når en fremmed art skal kategoriseres som uønsket eller accepteret på tålt ophold.

Diskussionen om muntjac illustrerer en bredere udfordring i moderne naturforvaltning.

Store planteædere kan være vigtige for biodiversitet, fordi de skaber variation i vegetationen. Men kan arter, der ikke er naturligt hjemmehørende også bidrage positivt – eller er der for stor risiko for uforudsete konsekvenser.

Uanset hvad man mener er introducerede hjortearter dog meget sjældent en del af egentlige rewilding-projekter i Europa.

I stedet arbejder mange projekter med hjemmehørende arter eller arter, der historisk har haft en naturlig rolle i landskabet.

LÆS også om invasiv art, der nu skaber nu gode muligheder for jagt, penge til vildtforskning og lækkert vildtkød uden medicin rester …

Introducerede hjortearter i England

Storbritannien har gennem de sidste 150 år fået flere hjortearter, som ikke oprindeligt hører hjemme i landet. Nogle blev indført til parker og godser, andre slap fri og etablerede vilde bestande.

I dag findes der flere sådanne arter i britisk natur og landets udfordringer med de nye arter har været medvirkedne til at f.eks. muntjac sandsynligvis aldrig får opholdstilladelse i Danmark …

Muntjac
Den asiatiske muntjac blev indført i begyndelsen af 1900-tallet. Den har siden spredt sig til store dele af England og er i dag en af de mest udbredte hjortearter i landet.

Vandrådyr
Vandrådyr stammer også fra Kina. Arten blev introduceret til engelske godser i slutningen af 1800-tallet og findes i dag i vilde bestande i dele af England.

Sika
Sikahjorten blev importeret fra Japan i 1800-tallet. Den har etableret sig i flere britiske områder og kan desuden hybridisere med kronvildt.

Dådyr
Dådyr anses i dag ofte som en naturlig del af europæisk fauna, men arten blev oprindeligt indført til Storbritannien i historisk tid, sandsynligvis af normannerne.

Disse introduktioner betyder, at den britiske hjortefauna i dag er langt mere sammensat end den oprindelige.