Hvad skete der egentlig den nat, da den første problemulv i Danmarkshistorien blev nedlagt under omdiskuterede omstændigheder?
Mystikken vokser omkring nedlæggelse af problemulv
Af Redaktionen
Spørgsmål på Facebook rejser tvivl om, hvorvidt en anskudt ulv kan være ramt uheldigt under lovlig regulering og nedlæggelse af problemulv. Dermed betvivles det, at der er foregået noget ulovligt. Desuden efterspørger forening, der ønsker at beskytte ulve i Danmark, klarhed over hændelsesforløbet i forbindelse med nedlæggelsen, som foreningen finder mystisk og usandsynlig.
Foreningen Ulvetid har den 29. januar rettet henvendelse til SGAV om omstændighederne ved reguleringen af den ulv, der blev nedlagt i Klosterheden. Siden er der fremsendt en række supplerende og detaljerede spørgsmål, som samlet set sætter alvorlige spørgsmålstegn ved hændelsesforløbet den nat, hvor Danmarks første såkaldte problem blev reguleret.
Det oplyses på sidens Facebookside.
Ulven blev reguleret efter, at SGAV havde givet husdyrholdere i Lemvig og Struer kommuner syd for Limfjorden tilladelse til regulering efter et ulveangreb bag et ulvesikret hegn den 29. august. Ifølge rapporten fra Naturstyrelsens ulvekonsulent fandt reguleringen imidlertid sted i Holstebro kommune.
Ulvetid forholder sig kritisk til at ulvekonsulenten ikke havde mulighed for at tale med de jægere, der stod for reguleringen, og derfor måtte basere sin rapport på en andenhåndsberetning fra fåreavleren.
– Ulvetid finder dette uacceptabelt og anfører, at det bør være et ufravigeligt krav, at personer, der deltager i reguleringen af et fredet dyr, afgiver en førstehåndsberetning til myndighederne. Der rejses ikke krav om, at jægernes identitet offentliggøres, skrives der.
Fraværet af en førstehåndsberetning har givet anledning til at foreningen har rejst en række konkrete spørgsmål.
Ulven blev skudt omkring kl. 23 den 3. januar, men først fundet den følgende morgen mellem kl. 9.10 og 9.41 – cirka 170 meter fra det sted, hvor den angiveligt blev ramt. Jægerne oplyser, at de var sikre på at have ramt ulven, men sikrede sig ikke, at den var død. Dette kritiseres, da reguleringen fandt sted i mørke, hvor jægerne må antages at have haft adgang til lys eller natoptik.
Samtidig skriver ulvekonsulenten i sin rapport, at der blev fundet et anskudssted tæt på, hvor ulven lå. Denne vurdering fremstår vanskelig at forene med den oplyste afstand på 170 meter.
Yderligere fremgaar det af en oplysning fra fåreavleren, at jægerne skulle have observeret yderligere fire ulve i området, og at en ulv var ved at forcere hegnet. Denne oplysning rejser nye spørgsmål, da det er almindeligt kendt, at en ulv ikke passerer et korrekt opsat og strømførende elektrisk hegn. Enten befandt ulven sig uden for hegnet, eller ogsaa var hegnet ikke strømførende.
netnatur.dk/ULV
Jægerreaktion
Parallelt med Ulvetids teorier og spørgsmål har debatten bredt sig til sociale medier. I Facebookgruppen Hjortevildtforvaltning i Danmark har John Chris rejst tvivl om den udbredte antagelse af, at en senere fundet anskudt ulv (død af blodforgiftning som følge af skud) nødvendigvis er skudt bevidst og ulovligt. Han peger på, at ulven i princippet kan være blevet ramt under selve reguleringsjagten i Klosterheden.
Gruppens moderator understøtter denne teori med henvisning til, at ulven inde på folden ifølge de foreliggende oplysninger blev anskudt mindst til gange. Da der samtidig var flere ulve til stede, argumenteres der for, at et opfølgningsskud i mørket kan have ramt en anden ulv i flokken end den, der senere blev fundet og affanget med endnu et skud rettet mod bladet.
Om teorien om et utilsigtet påskud af en anden ulv under reguleringen kan sandsynliggøres eller afvises, vil formentlig først kunne vurderes, når SGAV besvarer de mange spørgsmål, som Ulvetid har rejst. Disse svar kan vise sig afgørende for at klarlægge, hvad der reelt skete den nat i Klosterheden – og dermed for den videre debat om lovlighed, etik og myndighedshåndtering i forbindelse med regulering af ulv i Danmark.
