Hverken gaskanoner eller havemøbler kan drive bramgæssene væk fra Christian Lunds marker
Af Redaktionen
Fugleskræmsler, havestole, pæle i jorden med plasticsække og gaskanoner med brag, der skulle skæmme fuglene. Landmændene har prøvet alt – men lige lidt hjælper det. De seneste fem år er bestanden af bramgæs i Danmark eksploderet, og de fredede fugle volder store skader på landmændenes marker.
På trods af, at den samlede bestand af bramgæs har rundet en million, er fuglen stadig på EU’s liste over arter, der ikke må jages. Dermed står landmændene magtesløse over for en fjende, der æder, tramper og ødelægger.
“Det er rigtig slemt, og det er eskaleret voldsomt de seneste år,” fortæller Christian Lund, der er landmand i Emmerlev lige ud til Vadehavet.
Sidste år kostede skaderne Christian Lund 100.000 kr., og gæssenes hærgen kan have kostet ham endnu mere i år. Han er endnu ikke færdig med at så sine marker om.
Christian Lunds landmandskollega fra Sønder Sejerslev, Jørgen Mathiesen, har måttet punge ud med 85.000 kr., efter at tusindvis af bramgæs havde ædt sig gennem hans afgrøder.
“Det er penge, jeg selv skal diske op med. Der er kun én kasse at tage af, og det er min egen.”
Gæssene kan æde sig gennem 20-30 hektar på en time. I gennemsnit koster det landmanden omkring 4.500 kr. pr. hektar på grund af mindre udbytte og udgifter til omsåning.
FACTS OM BRAMGÅSEN
Bramgåsen er en meget kontrastrig lille gås, som kendes på det hvide ansigt, den sorte hals og bryst, den grå ryg og den lyse bug. Den har et vingefang på 132-145 cm og måler 63 cm. Bramgåsen har en maksimal levetid på 28 år og en ynglealder på 3 år.
Bramgåsen har en meget begrænset nordatlantisk udbredelse. Den forekommer hovedsaglig i 3 populationer i henholdsvis Østgrønland, på Svalbard og på øer i Hvidehavet. I de seneste årtier har arten dog spredt sig til Østersø- og Nordsøområdet, hvor bestandene vokser markant.
Som resultat af bramgåsens fremgang i de seneste årtier er det blevet almindeligt at se store flokke af de nordrussiske bramgæs i specielt de sydvestlige dele af Danmark.
Flokkene flyver især til Vadehavsområdet, hvor størstedelen af fuglene raster. Alene i Margrethe Kog kan mere end 10.000 fugle således ses.
Bramgåsen er vegetar. Den lever af græs, korn og diverse urter. Den æder i tiltagende omfang den mere udbredte vintersæd på markerne i vinterkvarteret og på rastepladserne.
Kilde: Dansk Ornitologisk Forening/Peter Skriver.
IKKE TRUET – MEN FREDET
Bramgåsen blev gradvist fredet op gennem 1950’erne, og i 1972 blev den fredet i Danmark. På det tidspunkt kunne bramgåsen tælles i tusindvis. I dag er den samlede bestand så stor, at det ikke længere giver mening at frede den, mener Landbrug og Fødevarer.
“På et tidspunkt bliver man jo nødt til at revidere fredningen. Den stammer fra en tid, hvor man havde 20.000 gæs. Nu er der en million. Det kan ikke passe, at man laver en liste over fredede arter, som så ikke kan ændres. Problemet bliver større og større – og der sker ingenting,” siger Henrik Berthelsen, der repræsenterer Landbrug og Fødevarer i det såkaldte vildtforvaltningsråd.
Det er EU, der i form af et fuglebeskyttelsesdirektiv regulerer, hvilke arter der må jages.
LAVER MARKER TIL GOLFBANER
Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), vurderer, at bestanden af bramgæs i Danmark er over 100.000 om foråret. Det er her, under den store forårsopfedning på vej mod deres ynglepladser, at gæssene gør størst skade.
De spiser alt, hvad de kan og fylder depoterne op til den forestående ynglesæson, og det er ikke kun afgrøder og græs, som står på menuen. Gæssene volder også skader på nysåede marker, fordi de spiser enten såsæden eller de små spirer.
Ikke nok med det – gæssene bliver også på de danske marker i længere perioder. Tidligere forlod gæssene landet i begyndelsen af april, så græsset havde mulighed for at vokse og kompensere for nedgræsningen, inden landmændenes kreaturer blev sat ud sidst i april.
Nu forlader gæssene først landet på det tidspunkt, hvor kreaturerne skal på græs.
“Mange steder efterlader bramgæssene noget, der nærmest ligner golfbaner,” siger Ole Roland Therkildsen, der er biolog ved DCE på Aarhus Universitet.
REGULERING EN NØDVENDIGHED
Jægerforbundet mener, at politikerne skal lempe på reguleringstilladelserne. Det er alt for svært at få lov til at skyde nogle af gæssene for at regulere bestanden og skræmme nogle af gæssene væk.
“Principielt skyder man ikke fugle på vej mod ynglepladser, men det er vigtigt at skelne mellem jagt og regulering. Jagt er en livsstil, hvor vi høster af naturens overskud, mens regulering går ind og løser et konkret problem,” siger formand for Jægerforbundet Claus Lind Christensen.
Han så helst, at den primære regulering laves om efteråret, hvor gæssene er på vej sydover. Men det kan også være nødvendigt med en vis regulering om foråret, mener han, og det synspunkt bakkes op af Landbrug og Fødevarer.
“Man skal have bredt bestanden ud. Erfaringen med andre gæsarter er, at når de bliver jaget, spreder de sig ud over større arealer. Det hjælper de landmænd, som lige nu står magtesløse og ser til, mens gæssene æder deres afgrøder,” siger Henrik Berthelsen.
BREDER SIG
Bramgåsen er ikke længere truet. Tværtimod. DCE vurderer, at fuglen sagtens kan tåle både regulering og jagt.
“Det, vi kan se, er, at bramgæssene er begyndt at udnytte nye områder. Tidligere holdt de kun til i Vadehavsområdet, men nu har de f.eks. bredt sig op langs hele vestkysten,” siger biolog Ole Roland Therkildsen.
I øjeblikket er der en årlig tilvækst i bestanden på cirka 8 pct., og hvis det fortsætter, vil problemerne med markskader blive endnu større, forudser Ole Roland Therkildsen.
Dansk Ornitologisk Forening afviser, at bramgåsen skal tilføjes listen over arter, der gerne må jages.
“Bare fordi en fugl bliver almindelig, er det ikke ensbetydende med, at der skal være jagt på den. Rigtig mange mennesker har stor fornøjelse af at se på de mange fugle – det skal vi værne om og glæde os over,” siger formand Egon Østergaard.
Flere reguleringstilladelser er han heller ikke tilhænger af. I hvert fald ikke uden et vist forarbejde.
“Jeg kan godt forstå landmændenes frustration. Og hvis det er påviseligt, at gæssene gør skade, synes jeg, man skal kigge på det fra statens side. Men man er nødt til at udpege nogle steder, hvor bramgæssene kan opholde sig i fred.”
LANDMÆND MAGTESLØSE
Imens står landmændene nær Vadehavet tilbage med tusindvis af gæs – og en idébank, der er ved at være tom.
“Vi har prøvet alt, men gæssene er ligeglade. Når vi skyder med gaskanon, letter de lige for et kort øjeblik, og så sætter de sig igen. Og dem i byen klager over gaskanonerne, fordi de ikke kan sove om natten. Men hvad skal vi gøre?” spørger landmand Christian Lund.
Jørgen Mathiesen håber, at politikerne får øjnene op for problemets omfang.
“Gæssene skal have lov til at være her, men der skal være bedre muligheder for at regulere dem. Bestanden er eksploderet de seneste fire-fem år, men vi må ikke skyde dem. Det er vanvittigt,” siger han.
Kilde: EPN.DK
