Den strandede pukkelhval Timmy ligger lige nu som et monument over naturens storhed, menneskets forsøg på at hjælpe – og livets uundgåelige afslutning
Naturlig afsked med Timmy ved Anholt
Af Michael Sand: Fotos fra Anholt: Torben Sand
Den døde pukkelhval Timmy ved Anholt har udviklet sig til langt mere end historien om en strandet hval. For mange er den blevet et symbol på forholdet mellem mennesker og havets kæmper – og på naturens egen dramatiske fortælling om liv og død.
Mennesker og hvaler er langsomt ved at genetablere et forhold, som tidligere århundreders rovdrift ødelagde. Flere hvalarter blev presset næsten til udryddelse, før verden for alvor begyndte at forstå konsekvenserne af den industrielle hvalfangst.
I dag forsøger organisationer, forskere og private ildsjæle i stedet at beskytte hvalerne – og nogle gange redde dem.
Det skete også med pukkelhvalen Timmy, som tidligere på året vakte enorm opmærksomhed ved Tysklands Østersøkyst, hvor en stor redningsaktion blev sat i værk for at hjælpe den nødstedte hval tilbage mod friere farvand.
Men Timmy overlevede ikke.
I stedet drev den afkræftede hval videre gennem havet og strandede til sidst ved Anholt midt i Kattegat.
Et monument over naturen
Nu ligger Timmy hævet over det lave vand ved Anholts kyst som et gigantisk monument over naturens storhed og livets gang.
Måske fik hvalen et sidste blik over Anholts særlige landsskab. Måske var den allerede død, da strøm og tidevand førte den ind over det lave vand ved øen.
Ingen ved det.
Men hvis Timmy stadig var i live, da den drev i land, endte den store hval på en af Danmarks mest særlige og smukke kyststrækninger.
Det mener i hvert fald Købmanden fra Havnen på Anholt, Torben Sand, der har leveret billederne af den den strandede hval i denne artikel.
Torben Sand henviser her til den befriende danske forfatter, foredragsholder og debattør Knud Romer, der skulle have udtryk følgende om den danske ø i Kattegat:
“Hvis Paradis findes, slår jeg øjnene op på Anholt, når jeg dør”
Anholt er kendt for sin enestående natur med blandt andet Danmarks eneste ørken og et helt særligt mørke over nattehimlen. Øen er udpeget som såkaldt “Dark Sky”-område, fordi der er flere timers sejlads til nærmeste større forurenende lyskilder.
På en stjerneklar aften kan besøgende opleve en sjælden følelse af stilhed, afstand og nærhed til universet. Man føler nærmest man kan række ud efter stjernerne.
Timmy Beach?
Historien om Timmy har allerede udviklet sig til noget nær en moderne havmyte. Medier fra flere lande – herunder tyske The Bild og New York Times – har fulgt sagen, og nysgerrige besøgende er rejst til Anholt for med egne øjne at se den omtalte hval.
Måske vil nogle fremover kalde stedet hvor halen drev i land for “Timmy Beach”. Ja hvem ved. Måske vil der endda blev rejst en skulptur over hvalen, der satte Anholt på verdenskortet og mindede os at selv de bedste intentioner ikke altid er tilstrækkelig.
Sikkert er det dog at historien om Timmy har skabt ny interesse for havmiljø, hvaler og livet i de farvande, der omgiver Danmark. Timmy minder måske også om noget andet. At naturen både er smuk, brutal og forgængelig.
Eller som det danske band Shu-bi-dua sang i fortællingen om hvalen Hvalborg:
“Alting har en ende.”
Hvaler tættere på Danmark
Selv om store hvaler fortsat er sjældne i danske farvande, bliver observationer oftere omtalt i medierne og fulgt tæt af både forskere og offentlighed. Klima, fødegrundlag og ændringer i havmiljøet kan være med til at flytte havpattedyr længere ind i danske områder. Dog vil det nok var lidt inden Danmark kan organisere egentlige hval-safarier, som man tilbyder i Grønland og flere andre lande …
Samtidig har den voksende interesse for natur og marine miljøer gjort, at strandinger og observationer får langt større opmærksomhed end tidligere.
Anholt og mørket over Kattegat
Anholt ligger isoleret midt i Kattegat mellem Danmark og Sverige og er kendt for sin særlige natur. Ørkenen på øens østlige del regnes som Danmarks eneste egentlige ørkenlandskab.
Øen er samtidig certificeret som “Dark Sky”-område, fordi lysforureningen er meget begrænset. Det giver usædvanligt gode muligheder for at opleve nattehimlen, stjernerne og det åbne mørke over havet.
Tags: Timmy, pukkelhval, Anholt, strandet hval, hval, Kattegat, Torben Sand, Dark Sky, Hvalborg, Shu-bi-dua, natur, havmiljø, Danmark
Hvalborg
Og avispapir og sprit
Du blev født i Irmnitz en kold decembernat
Lidt nordøst for Kransvesit
Du red på mangen bølge, ænsede ikke stormen
Med delfiner i dit følge, som fulgte dig på vej
Nå men, alting har en ende, og en regnorm den har to
Hvalborg, havets tournedos
Altid fuld af godt humør
Nord om Dokkerbanke, kursen den var klar
Stolt du runded’ Helsingør
Og jeg fodrede dig med skidtfisk og kiks, jeg havde i lommen
Ka’ du huske da du bøvsede, og flydebåden sank?
Nå men, alting har en ende, en spoleorm har to
Hvalborg, havets Dario Fo
Sådan mødes vi igen
Men du’ den dødeste af hvaler, så jeg må gå min vej
Stille si’r jeg: “Hej med dig”
Visselul du gæve kæmpe, jeg vil huske til jeg segner
Når du lå ved Langelinie, din store ocean-liner
Nå men, alting har en ende, en hvalfisk har kun én
Åh, min Hvalborg, sikken én








