Jagtfeber eller bukkefeber kan ramme nye såvel som erfarne jægere, når jagtens spidser til og skuddet skal afgives. Kur er der ingen af, men af og til kan det hjælpe at kigge den anden vej
Bukkeleksikon: Bukkefeber
Artiklen herunder indgår i en a, b, c og d serie, som henvender sig til nye såvel som mere erfarne bukkejægere. Serien hedder Bukkeleksikon og virker som opslagsværk til afklaring af begreber, som dukker op, når man læser og snakker om råvildt og jagt på råbukke.
Af Redaktionen
Bukkefeber kan være en voldsom oplevelse. Knæene ryster, hårene rejser sig og oftest er det helt umuligt at afgive et behersket og forsvarligt præcisionsskud.
Reaktionen udløses, når kamphormonet adrenalin frigives og via blodbanerne begynder at påvirke nerver, muskler og hjertefunktionen.
Formålet med hypofysens adrenalin-produktion er at øge optagelsen af sukker via en forøgelse af stofskiftet.
Typisk rammer bukkefeberen på det tidspunkt, hvor det er allermest ubelejligt, nemlig umiddelbart før skudafgivelsen.
KLIK PÅ DIN YNGLINGS-SEKTION OG FIND ARTIKELSAMLING
 |
 |
 |
 |
 |
Ingen mirakelkur mod bukkefeber
Der findes ingen mirakelkur mod pludselig opstået bukkefeber og det eneste man kan gøre, er at lede tankerne mod noget andet end den konkrete jagtsituation. Det kan af og til få rystelserne under kontrol, så der atter kan opnås et sikkert sigte.
Flere jægere har ligeledes erfaret, at det hjælper, hvis de ikke kigger på bukken, før det øjeblik hvor skuddet skal afgives. Dermed hidses de ikke op, som hvis de i lange minutter studerede bukken i kikkerten, mens de ventede på det rette øjeblik, hvor bukken stod rigtigt i forhold til et sikkert skud.
Når først bukken er vurderet og er fundet jagtbar venter de med at sætte øjet til kikkerten til det øjeblik, hvor bukken vender siden til og skuddet kan afgives.
Bedst er det altid at afgive skuddet første gang man har hold på bukken. Jo længere tid man venter, jo mere spidser det til og jo større risiko er der for, at bukkefeberen blander sig i situationen
