Kun én ud af fem nordjyder mener det er godt, at ulven er kommet til Danmark. Det viser ny undersøgelse, som også påpeger, at folk i København er de mest positive
Af Redaktionen
Under overskriften ”Ulvens komme splitter danskerne”, bringer Altinget.dk i dag resultatet af en undersøgelse, som mediet har fået udført af Norstat.
Undersøgelsen viser, at der er store regionale forskelle på hvad borgerne mener om ulve i den danske natur.

Mest positive er man på Sjælland og i hovedstadsregionen samt i region Syddanmark.
Med forbehold for mindre aflæsningsfejl mener mellem 35-40% af de adspurgte i de tre nævnte regioner, at det er godt, at ulven er kommet til Danmark.
Hovedstaden markerer sig i forhold til de øvrige regionen med, at kun cirka 25% mener det er et problem, at ulven er komme til Danmark.
Mest skeptiske er midt- og nordjyderne.
I Midtjylland er det end ikke en ud af tre, der mener det er godt, at ulven er kommet tilbage. 45% mener også det er problem.
Mest markant i forhold til det totale billede er dog Nordjylland.
I regionen mener kun én ud af fem, at det er godt, at ulven er komme tilbage. Over halvdelen mener det er et problem, at ulven er komme tilbage.
Netnatur Kommentar:
Afslutningsvis skal det naturligvis nævnes, at den slags undersøgelser skal tages med et gran salt. Man får som bekendt svar, som man spørger til.
- Det er godt, at ulven er kommet til Danmark
- Ved ikke
- Det er et problem, at ulven er kommet til Danmark
Men man kan i princippet være enig i både et og tre – selv om de aflæses vidt forskelligt. Altså at man mener det er godt, at ulven er vendt tilbage, men at det også er et problem – eller en udfordring, som det vel hedder på nydansk.