Den 1. oktober går drivjagterne efter vildsvin for alvor ind i Sverige. Men i år er alting ikke, som det plejer …
Af Redaktionen
Udfordringen er ifølge Svensk Jakt, at vildsvinene har fået smågrise op til 3 måneder senere end vanligt, grundet den sidste strenge vinter.
Og mange smågrise kombineret med jagthunde kan betyde, at der vil blive skadet alt for mange af smågrisene.
I sidste ende kan dette resultere i, at jagten med hunde må begrænses, siger det svenske jægerforbund.
– Det er ikke etisk forsvarligt at jagthundene beskadiger vildtet.
Når der findes mange smågrise i et givent område, så kan man blive tvunget til at begrænse jagten med hund i begyndelsen af sæsonen.
– Vi vil virkelilg opfordre alle jægere at at være opmærksomme på problemet, hvis der findes mange smågrise, når man er på jagt. Det er et ansvar, som vi alle må tage på os, siger Daniel Ligné til Svensk Jægerforbund.
Jagt med hunde står står for en meget stor andel af den totale vildsvinejagt i Sverige.






