Ny forskning bekræfter jagtens rolle i naturbevarelse
Af Redaktionen
Regulær og videnskabeligt styret jagt bidrager til stabile og voksende pattedyrpopulationer verden over. Det skriver FACE, der henviser til en ny peer-reviewed artikel i Nature Sustainability som viser, at reguleret jagt er forbundet med mere stabile og voksende pattedyrbestande globalt.
Peer-reviewed betyder, at en videnskabelig artikel er blevet gennemgået af andre eksperter på området, inden den blev offentliggjort. Det sikre at metoderne er korrekte, dataene pålidelige, og konklusionerne understøttet af resultaterne. Hvis artiklen lever op til standarden, bliver den accepteret til offentliggørelse i et videnskabeligt tidsskrift. Det er en slags kvalitetskontrol, der sikrer, at forskningen er troværdig og bygger på solid videnskab.
Forskningen analyserede data fra over 1.600 terrestriske pattedyrarter og konkluderede, at arter, som forvaltes gennem reguleret jagt, er mindre truede end arter, der ikke jagtes eller ikke er reguleret.
For Europa er dette særligt relevant. Jagten her bygger på:
✔️ stærke lovgivningsrammer
✔️ kvoter baseret på videnskabelige vurderinger
✔️ overvågning og rapportering
✔️ streng håndhævelse
Mange jagtede arter i Europa – som hjorte, vildsvin og elge – har i dag en megt positiv bevaringsstatus, hvilket afspejler årtiers aktiv forvaltning og ansvarlig vildtpleje.
Jagt er ikke en løsning i sig selv, men når den er korrekt reguleret og videnskabsbaseret, fungerer den som et effektivt bevaringsværktøj, der støtter biodiversitet, levesteder og bæredygtige landskaber …
Denne videnskabelige dokumentation underbygger det, som jægere i praksis allerede viser: Naturbevarelse fungerer bedst, når mennesker aktivt deltager.





