Det lover godt for ørkenens oryx , og andre truede arter, som fx addax og dama gazelle
Ørkenens oryx genoprettet
Tekst: Henning Kørvel
I år 2000 erklærede IUCN den i sin rødliste for uddød, fordi der i Tchad var ingen eller kun få tilbage i naturen, men 24 år senere har armene svært ved at komme ned. Med dyr fra fangenskab er arten genoprettet, og der findes nu over 600 Scimitar-horned oryx i naturen i Tchad, og der er grund til stolthed over resultatet, der lover godt for ikke kun oryx, men også andre truede arter, som fx addax og dama gazelle, som også får en hjælpende hånd.
Engang fandtes den i hele Nordafrika, men i år 2000 var der så få tilbage, at IUCN ifølge Conservation Frontline erklærede den for uddød på sin rødliste.
Miraklernes tid er dog ikke fordi, for over 600 scimitar-horned oryx (Oryx d. dammah) lever nu i den frie natur i Tchad, hvilket skyldes en målrettet indsats af regeringerne i Abu Dhabi og Tchad i samarbejde med internationale organisationer.
Fra at have haft status som uddød har IUCN ændret den til truet.
Omklassificeringen er et vidnesbyrd om den positive virkning af verdens mest ambitiøse genindførelsesprogram, der blev grundlagt under Hans Højhed Sheikh Hamdan bin Zayed Al Nahyan, bestyrelsesformand for EAD og inspireret af bevaringsarven fra den afdøde Sheikh Zayed bin Sultan Al Nahyan, der grundlagde De Forenede Arabiske Emirater.
Genindførelsesprojektet blev indledt i 2014, søgte at fremme en sund og selvbærende bestand af Oryx i sit naturlige habitat i Tchads Ouadi Rimé – Oudi Achim Faunal Reserve.
Siden 2016 har EAD med succes omfordelt 285 oryx i naturen i Tchad, hvor dette har betydet, at arten er steget til over 600i 2023, hvilket er 100 mere end den oprindelige målsætning på 500.
Før programmets introduktion var der ingen vilde oryx tilbage i naturen. Stigningen i antallet og den samlede artsforvaltning i reservatet førte til dens lavere trusselsklassificering på IUCNs rødliste over truede arter.
Selv om der er sket en forbedring af artens bevaringsstatus, eksisterer nogle af truslerne imod den stadig, og der kræves stadig en vedvarende indsats for at sikre oryxens langsigtede overlevelse i naturen.
Scimitar-horned oryx har stor betydning for økosystemet
Scimitar-horned oryx er en flagskibsart for et helt samfund af ørkenens dyreliv, planter og levesteder.
Genopretning af bestanden og den relative beskyttelse af dens miljø har haft enorme følgevirkninger for andre arter, fx gazeller, kødædere, bustards (trapper) og gribbe.
På Deleika Wildlife Conservation Center i Abu Dhabi har agenturet etableret et topmoderne avlsanlæg.
”Vi er yderst beærede og stolte over at kunne meddele, at vi efter mange års hårdt arbejde var i stand til med succes at nedliste status for Scimitar-horned oryx fra at være uddød i naturen til i stedet for at være truet på IUCNs rødliste. Vi ville ikke have været i stand til at nå dette bemærkelsesværdige mål uden støtte og engagement fra vores ledelse, som henter inspiration hos den afdøde Sheikh Zayed”, siger Hendes Exellence Dr. Shaikha Salem Al Dhaheri, der er generalsekretær for EAD.
Hun tilføjer: ”Genindførelse af arter er en meget langsigtet indsats og kræver stærkt engagement, specialiseret viden og færdigheder, solide partnerskaber og betydelig finansiering, som alle var en integreret del af Scimitar-horned Oryx genintroduktionsprogrammet, som resulterede i rungende succes. Vi er meget stolte over at have ledet dette ekstraordinære bevaringsinitiativ i partnerskab med ministeriet for miljø, fiskeri og bæredygtig udvikling, Sahara Conservation, Smithsonians National Zoo and Conservation Biology Institute, Zoological Society of London, Royal Zoological Society of Scotland, Saint Louis Zoo, Fosssil Rim Wildlife Center og Crown Prince Court”.
”Projektets succes kan yderligere tilskrives det faktum, at vi nu har tredje generations oryxhunner, der føder, og vi har en oryxhun, der nu har fået ni kalve siden 2016. Siden lanceringen har vi haft 510 scimitar-horned oryx og 103 addaxkalve født i naturen i Tchad”.
LÆS mere netnatur.dk/AFRIKA
|
Fakta om scimitar-horned oryx
Scimitar-horned oryx kendes på de lange bagoverbøjede horn og den hvide pels med brunt bryst og sorte markeringer på panden og næsen. Markeringerne på hovedet og panden kan variere mellem lysebrun til lys eller mørkegrå.
Imellem otte og otte en halv måned efter parring føder hunnen en kalv, der vejer cirka 10 kg.
Scimitar-horned oryx er inaktiv om dagen, hvor den søger i skygge og graver sig ned for at beskytte sig imod tørre vinde. Den esser i de tidlige morgentimer og sent om aftenen og natten.
Arten er hjemmehørende i Central- og Nordafrika, og ifølge eksisterende data forsvandt den sidste oryx fra fri natur i Tchad i slutningen af 1980-erne, hvilket førte til, at arten blev erklæret ”uddød i naturen” af IUCN i 2000, men heldigvis fandtes arten i avlsprogrammer i fangenskab i zoologiske haver og private samlinger overalt i verden.
