I Danmark giver Naturstyrelsen dig mange muligheder for at overnatte i det fri. Se kort og mulighed for overnatning
Viden om – Overnatning i det fri
Af Naturstyrelsen
Hvis du kan nøjes med at sove meget enkelt – f.eks. i en sovepose direkte i skovbunden, i en hængekøje eller under et regnslag – er du velkommen overalt i Naturstyrelsens skove.
Hvis du vil have mere ly for natten, eksempelvis i en shelter, i et telt, en tarp eller lignende konstruktioner, må du benytte dig af et af de andre tilbud om overnatninger.
Det kan være fri teltning, shelters, små og store lejrpladser.
Dobbeltklik på kortet for at zoome ind på det område, hvor du er interesseret i at overnatte. Du kan læse mere om stedet ved at klikke på ikonet.
= lille lejrplads | = store lejrplads | = fri teltning
Der er mange muligheder for gratis overnatning i det fri i området ejet af den danske stat
Fri teltning
Naturstyrelsen har over 200 skove, hvor du må slå dit telt op for natten overalt – uden at spørge om lov først.
For at det ikke skal udvikle sig til campingpladser, må du dog højst anvende 3-mandstelte, slå to telte op samme sted – og du må kun overnatte én nat, før du drager videre til et nyt sted.
Naturstyrelsen har opført shelters på naturskønne steder i skovene. Det kan være alt fra et lille hus med plads til en familie – til en større overdækning, hvor op til 30 personer kan sove med tag over hovedet og ly for natten. Visse shelters kan bookes på forhånd.
Naturstyrelsen har i mange skove pladser, der er anlagt til overnatninger med telt, tarp eller lignende konstruktioner. Lejrpladsen kan ligge i en lysning og er ofte markeret med en rød pæl. Der er som regel en bålplads og i visse tilfælde også en vandhane.
Der kan være mindre shelters på små lejrpladser. Man kan ikke booke små lejrpladser – det foregår efter først-til-mølle-princippet. Du må ikke benytte pladsen til mere end 2 overnatninger i træk.
Naturstyrelsen tilbyder store lejrpladser til større grupper, f.eks. spejdere, skoler og børneinstitutioner.
Pladserne kan have shelters, men det kan også bare være en stor eng med bålplads, ofte med adgang til drikkevand. Store grupper skal altid booke store lejrpladser på forhånd for at have fortrinsret til pladsen.
Der kan være begrænsning på, hvor mange nætter, man kan booke pladserne afhængig af hvor søgt pladsen er, årstiden, størrelsen etc. – hvordan vil i givet fald fremgå i forbindelse med bookningen pg evt. overnatning i det fri.