Påkørt rådyr med brækket ryg blev iklædt varme tæpper placeret på bagsædet af en personbil
Af Redaktionen
Chokeret bilist ved Öland, der opdagede et påkørt rådyr, satte i bedste mening det ramte rådyr ind på bagsædet af sin bil
Dyret var ude af stand til at bevæge sig og blev pakket ind i et varmt tæppe.
Det skriver Svensk Jakt, der oplyser, at dyret blev fundet stærkt nedkølet i en grøft.
Bilisten, der havde påkørt dyret, havde allerede tilkaldt assistance fra lokale jægere, da den velmenende bilist dukkede op og tog hånd om situationen på sin egen måde.
Noget overrasket
De to tilkaldte jægere, der var taget ud for at tilse det påkørte dyr, blev i sagens natur noget overrasket, da de var fremme og opdagede dyret på bagsædet af en personbil.
– Bilisten handlede i chok og troede virkelig, at han gjorde det bedste for dyret, lyder det fra den ene af de to jægere.
Jægerne benyttede efter aflivningen af dyret lejligheden til at påtale det upassende i bilistens handling, der forklarede sig med, at dyret frøs og rystede.
Overfor Svensk Jakt udtrykker jægerne forståelse for, at billisten handlede i uvidenhed og med empati for det lidende dyr.
En brækket ryg mener jægerne er forklaringen på at det nedkølede dyr var ude af stand til at modsætte sig den uheldige, men velmenende håndtering.
KLIK og læs også:
Når uheldet er ude, og man rammer hjortevildt i trafikken, hvad gør man så? Se video med fire gode råd
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 144)