Af Redaktionen
Jægere og sportsskytter vil blive påvirket af det nye udspil fra EU-kommissionen, der vil gøre det ulovligt at handle med våben over internettet. Ligeledes vil halvautomatiske våben blive mere eller mindre bandlyst.
Mange har derfor givet udtryk for, at udspillet fra EU er en overreaktion på de franske terrorangreb gennemført med fuldautomatiske militærvåben købt på det sorte marked.
En hollandsk initiativtager har derfor på hjemmesiden Change.org iværksat en underskriftsindsamling. På kort tid har siden samlet over 200.000 underskrifter, med det formål at lægge pres på EU politikerne.
Man kan herunder linke sig til hjemmesiden. Det skal det bemærkes, at man med underskriften samtidig siger ja til efterfølgende at modtage informationer om “campaigns” om andre tiltag, hvor andre initiativtagere ønsker at forandre verden.
“By signing, you accept Change.org’s terms of service and privacy policy, and agree to receive occasional emails about campaigns on Change.org. You can unsubscribe at any time.”
Ved at sætte sin underskrift og aflevere sin mailadresse på hjemmesiden tilslutter man sig desuden nogle generelle synspunkter, som initiativtageren har formuleret. Det vil sige, at man tilslutter sig, at EU skal holde fokus på det som anses som terrortruslens reelle udfordringer.
Initiativtageren mener at:
EU’s ydre grænser skal beskyttes bedre.
EU skal indse, at der er grupper, der nægter at acceptere vores demokratiske værdier og vores kultur.
Våbenhandel indenfor EU fungerer uden grænsekontrol.
EU skal indse, at kriminelle og terrorister har lettere adgang til ulovlige våben end lovlige våbenejere har til lovlige våben.
Underskriftindsamlingen har desunde nogle mere overordnede spørgsmål til EU politikerne og ved at underskive sender man følgende spørgsmål videre til Bruxelles.
– Er EU’s forslag ikke bare et populistisk tiltag? En uretfærdig fornærmelse mod vores borgerlige frihedsrettigheder og intelligens?