DNH ønsker arealkrav, forpligtende laug og kvoter og DJ foreslår kommissorium, der giver de regionale grupper beslutningskompetence
Referat fra Vildtforvaltningsrådet med deltagelse af følgende:
Jan Eriksen
Henrik Bertelsen,
Frederik Lüttichau,
Egon Østergaard,
Birgitte Heje Larsen,
Flemming Torp,
Peter Busck
Claus Lind Christensen,
Ella Maria Bisschop-Larsen,
Hjortevildtforvaltning 2019-04-03 2019-04-03b
Ramme:
Jan Eriksen afrapporterede fra den nationale hjortevildtgruppe og hjortevildtgruppernes årsmøde d. 14.-15. november 2019. JE oplyste, at der på årsmødet blev arbejdet med kommissoriet for de regionale hjortevildtgrupper, og der forventes at komme en endelige konklusion til mødet i marts.
På årsmødet blev der sat fokus på behovet for et arealkrav. På mødet havde JE desuden tilkendegivet, at det ville være naturligt, at de regionale grupper og den nationale gruppe påtog at arbejde med forvaltningen af råvildtet.
Svend Bichel takkede for invitationen og konstaterede, at det fortsat går den forkerte vej med hjortevildtforvaltningen. Skaderne på mark og skov tager til og bestandssammensætning er skæv. Han fandt, at arealkravet giver mulighed for at sætte begrænsninger for jægere, der ikke følger de jagtetiske regler, men at et arealkrav skal suppleres med virkemidler som forpligtende laug, kvoter på hjorte, sprossefredning og øget fokus på obligatorisk indberetning.
Den nationale hjortevildtgruppe foreslår desuden, at man fortsætter med de aktuelle jagttider for kronvildt i det kommende år, og at jagttiderne på dåvildt i den kommende sæson følger indstillingerne fra de regionale grupper fra foråret 2019. Han oplyste desuden, at den nationale hjortevildtgruppe ser arealkravet som første skridt mod en bedre forvaltning og vil se nærmere på, om der er andre virkemidler der skal bringes i anvendelse for at understøtte arealkravet eller måske på sigt træde i stedet for arealkravet, herunder et kvotesystem.
Jan Eriksen takkede for oplægget og spurgte rådets medlemmer, om der var opbakning til indstillingen vedr. jagttider.
Drøftelse:
Ella-Maria Bisschop-Larsen oplyste, at DN fortsat bakker op om den tidligere indstilling. Hun tilføjede, at et arealkrav evt. kan suppleres med et kvotesystem, som vil være et godt redskab til at styre afskydningen. EMBL foreslog, at bilaget ”mål og midler i dansk hjorteforvaltning” vedlægges indstillingen til ministeren.
Claus Lind Christensen støttede op om jagttiderne for dåvildt og ønskede at revision af jagttider for kronvildt kommer ind i den ordinære 4 års cyklus.
CLC bakkede op om den tidligere indstilling fra VFR til ministeren med undtagelse af arealkravet og efterlyste en dynamisk forvaltningsplan, der giver forpligtende mål både nationalt, regionalt og lokalt samt et kommissorium, der giver de regionale grupper beslutningskompetence. CLC ønskede, at det blev tydeliggjort, at Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen er myndighed på området og tilføjede, at de øvrige organisationer over for deres medlemmer tager ansvar ift. forvaltningen af hjortevildtet, og her i særdeleshed lodsejerorganisationerne. Han tilbød, at DJ hjælper den nationale gruppe med at udforme et udkast til en forvaltningsplan.
Henrik Bertelsen bemærkede, at L&F stadigvæk støtter arealkravet, men det bør overvejes, hvorvidt det er nødvendigt med kort jagttid på hjorte, når der også er et arealkrav. Han foreslog, at VFR bruger begrebet ”afskydningsmål” i stedet for ”kvoter”, der ofte er mere negativt betonet.
Peter Busck pointerede, at arealkravet må indføres hurtigst muligt, og at det er nødvendigt at indsamle de nødvendige data fra officielt hold. PB bemærkede, at der findes en lang række eksempler, hvor forvaltningen af kronvildt på ejendomsniveau følger de etiske regler. Dansk Skovforening mener ikke, at det tjener et formål at lovgive om arealkrav, hvis man på forhånd taler om også at indføre kvoter.
Flemming Torp bakkede op om den tidligere indstilling og tilføjede, at frivilligheden ophører nu. FT foreslog, at VFR bør undersøge, hvordan de nye værktøjer kan anvendes, og opfordrede desuden til, at der tages udgangspunkt i det nuværende datagrundlag, hvis der skal laves en adaptiv forvaltningsplan. Der er ikke tid til at vente på flere undersøgelser, og forvaltningsplanen kan justeres løbende. FT foreslog en model, hvor man starter med et arealkrav for derefter at arbejde videre med værktøjskassen lokalt.
Birgitte Heje Larsen opfordrede til, at arbejdet med forvaltningsplanen sættes i gang. Frederik Lüttichau ønskede, at markskaderne minimeres. Han opfordrede til, at arealbegrænsningen indføres hurtigst muligt og at de øvrige værktøjer undersøges senere.
Egon Østergaard bakkede op om arealkravet og ønskede, at VFR skrider til handling snarest.
Anne-Marie Vægter Rasmussen oplyste, at et arealkrav kræver en lovændring, og at der er behov for at afdække, om et kvotesystem vil kræve en lovændring. Hvis myndighederne skal føre tilsyn med overholdelse af de jagtetiske regler, skal de ophæves til lov. Hun bemærkede, at forvaltningsplanen kun kan blive forpligtende for jægerne ved at gennemføre en lovændring, samt at det kræver en lovændring at give beslutningskompetence til de lokale hjortevildtgrupper.
Jan Eriksen konkluderede, at der er opbakning til arealkravet med undtagelse af DJ, og at VFR fastholder sin tidligere indstilling til ministeren, samt at VFR indstiller, at arealkravet ikke kan stå alene og at de regionale hjortevildtgrupper skal arbejde videre med de øvrige værktøjer (fx sprossefredning, lokale jagttider og bestandsmål), hvilket kan defineres i kommissoriet for de regionale hjortevildtgrupper.
JE tilføjede, at anvendelsen af kvoter kan tages op lokalt i en frivillig form samt opfordrede til, at lovændringerne kan blive gennemført i 2021/2022, så de bliver tilpasset den fire-årige jagttidscyklus.