Næsten 6.000 påkørte stykker hjortevildt blev indberettet i årets første seks måneder. Dermed kan 2026 ende som det hidtil blodigste år på de danske veje
Rekordmeget hjortevildt påkørt
Af Redaktionen
Antallet af indberettede hjortepåkørsler er steget med 12 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Mere trafik, flere krondyr og dådyr samt større kendskab til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral kan forklare udviklingen.
De danske veje har i første halvdel af 2026 budt på usædvanligt mange påkørsler af hjorte.
Fra januar til og med juni registrerede Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 5.931 påkørte hjorte. I samme periode af 2025 blev der registreret 5.292 påkørsler.
Det svarer til en stigning på omkring 12 procent.
– Det tyder på, at 2026 kan blive et nyt rekordår, når man ser på antallet af indberettede påkørsler, siger biolog i Dyrenes Beskyttelse Michael Carlsen til Ritzau.
Flere dyr og mere trafik
Ifølge biologen er der flere mulige forklaringer på udviklingen. Trafikken på de danske veje er stigende, samtidig med at bestandene af både kronvildt og dåvildt vokser.
Omvendt vurderes bestanden af råvildt at være svagt faldende. Rådyret er fortsat Danmarks mest udbredte hjorteart og den art, som oftest bliver ramt i trafikken.
Michael Carlsen peger dog på en anden væsentlig årsag til stigningen: Flere danskere har fået kendskab til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral og ved derfor, hvor de skal henvende sig efter en påkørsel.
De registrerede tal viser således ikke nødvendigvis hele udviklingen i det faktiske antal påkørsler. En del af stigningen kan skyldes, at flere hændelser nu bliver indberettet.
Maj er den farligste måned
Maj blev årets hidtil værste måned med 1.248 registrerede hjortepåkørsler.
Det høje antal hænger blandt andet sammen med rådyrenes adfærd om foråret. På denne tid bliver mange unge dyr fra det foregående år skubbet væk fra det område, hvor de er vokset op.
De unge dyr skal finde deres egne områder og bevæger sig derfor mere rundt i landskabet. Samtidig mangler de erfaring med trafikken og kan reagere uforudsigeligt, når de møder biler og veje.
Større hjorte giver alvorligere ulykker
De voksende bestande af kronvildt og dåvildt kan gøre konsekvenserne af en påkørsel mere alvorlige.
Et voksent krondyr kan veje mellem 100 og 200 kilo. Ved sammenstød med et så stort dyr er der betydelig risiko for alvorlig skade på både køretøj og personer i bilen.
– Mens rådyret typisk bliver slynget væk, risikerer krondyret i yderste konsekvens at ryge ind gennem ruden og skade dig, forklarer Michael Carlsen.
Risikoen er særlig stor omkring solnedgang og i de første mørke timer. Her er hjortene ofte aktive og bevæger sig mellem skov, krat og åbne arealer for at søge føde.
 |
 |
 |
Sænk farten efter solnedgang
Bilister bør sænke farten, når mørket falder på – især på veje gennem skove og områder med meget hjortevildt.
Det er desuden vigtigt at holde øje med reflekser fra dyrenes øjne i vejkanten. Hvis ét dyr krydser vejen, bør man være forberedt på, at flere kan følge efter.
Det gælder især kronvildt og dåvildt, der ofte færdes flere dyr sammen. En bilist kan derfor undgå det første dyr, men alligevel ramme det næste.
Ring 1812 efter en påkørsel
Hvis man påkører en hjort, skal man standse et sikkert sted og markere stedet, hvor dyret blev ramt eller forsvandt fra vejen. Man bør ikke forsøge at følge efter et såret dyr, da det kan gøre den efterfølgende eftersøgning vanskeligere.
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral kan kontaktes på telefon 1812. Her vurderes det, om der skal sendes en skytte ud, eller om en schweisshundefører skal tilkaldes for at opspore det sårede dyr.
Sådan gør du efter en hjortepåkørsel
Efter en påkørsel skal bilen placeres, så den ikke skaber fare for den øvrige trafik. Hvis dyret er dødt, bør det så vidt muligt trækkes væk fra kørebanen, uden at man udsætter sig selv for risiko. Er dyret løbet væk, er det vigtigt at markere påkørselsstedet tydeligt og kontakte Dyrenes Beskyttelses vagtcentral på 1812.
Gå ikke efter dyret, og lad hunde blive i bilen. Spor omkring stedet kan være afgørende, når en schweisshundefører efterfølgende skal finde det sårede dyr.
