Sydvest for Ribe ved Sønder Farup har en mand set hvad han formoder er fire ulve, der gik sammen på en stubmark …
Af Redaktionen
– Du får mig ikke til at sige, at det var ulve. Jeg har ikke lyst til at være til grin. Men jeg ved, at det ikke var elefanter, og det var ikke krager, fortæller Finn Lydum til TV Syd.
Det var omkring kl. 14 lørdag, at han pludselig så et dyr komme frem i et læhegn et par hundrede meter ude på marken.
– Jeg tænkte først, at det var en løsgående hund, men syntes den var for stor. Dyret gik ind gennem det levende hegn – og kom ud på den anden side nogle minutter efter. Men så skete det utrolige: Kort efter kom der endnu én – og lidt efter yderligere en og så til slut den fjerde.
Området ligger ikke langt fra Aase Svendsen ejendom, hvor ulve gentagene gange har angrebet hendes får.






