Et såkaldt “rødhætteeksperiment” med en GPS-mærket ulv gik som DCE-forskere havde forventet – og signaler viste desuden, at ulven og angreb får, men undgik bebyggede områder
GPS-ulv foretrækker natur frem for beboede områder. Det skriver Naturstyrelsen som overskrift på udsendt pressemeddelse.
Indsamlet data viser, at GPS-ulven i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der kan betegnes som ”natur” som f.eks. det militære øvelsesterræn på Borris Hede, hvor den er født.
21 procent af tiden opholdt den sig i skov, og fem procent af tiden tilbragte den på landbrugsarealer.
Kun tre procent at tiden blev ulven registreret på veje. Ifølge forskerne opholdt den sig slet ikke på arealer, der kan betegnes som ”bebyggelse”.
”Notatet viser, at den GPS-mærkede ulv opfører sig, som man kan forvente af vilde ulve. Den undgår mennesker og opholder sig i naturen, hvor den har et solidt naturligt fødegrundlag i form af råvildt og krondyr”
Det konstaterer Miljøstyrelsens ulvemedarbejder Lasse Jensen.
Efter at halsbåndet ophørte med at virke, er ulven blevet observeret flere steder i Østjylland. Den er ved hjælp af DNA-fund blevet sat i forbindelse med to angreb på får i henholdsvis Vejle og Billund kommuner.
Under vejs i forløbet gennemførte Aarhus Universitet, der står for ulveovervågningen sammen med Naturhistorisk Museum Aarhus, et kontrolleret forstyrrelseseksperiment, et såkaldt ”rødhætteeksperiment”.
Eksperimentet bestod i, at lade en person gå en rute i terrænet og passere ulven i 50 meters afstand. Forsøget skulle belyse, hvad der sker, når en naturgæst uforvarende kommer tæt på en hvilende ulv, som bliver opmærksom på, at et menneske nærmer sig.
Da naturgæsten kom tættere på end 50 meter, rejste ulven sig, bevægede sig væk og fortsatte 8,5 kilometer, før den lagde sig ned og hvilede igen.
Det såkaldte ”rødhætte-eksperimentet” bekræfter således, at GPS-ulven på ingen måde har mistet sin skyhed over for mennesker, og at den ikke frivilligt befinder sig i menneskers selskab.
Læs notatet om GPS-ulven
