Af Redaktionen
Dødstallet blandt Saiga-antiloper er steget eksplosivt de sidste uger. Ikke færre end 85.000 menes at være omkommet af ukendte årsager.
Sådan forlyder det fra myndighederne i Kasakhstan, som er hjemsted for den største bestand af den russiske steppe-antilope, der kan opvarme indåndingsluften på de iskolde sletter, hvor den lever.
I følge Radio Free Europe har myndighederne mistanke om, at synderen er en bakteriel infektion, der optræder i mund og luftveje.
Siaga antilopen skulle oprindeligt tælles i millioner, men bestanden i Kazakstan blev i 2014 opgjort til 275.000.
I 2003 blev den 20-50 kilo tunge asiatiske Saiga-antilope i Kazakstan ramt af tilsvarende massedødsfald. Først da antallet nåede 21.000 dyr, begyndte bestanden atter at vokse.