TV2 har sammen med DN gjort status for hvordan det gik i den danske fauna for 2013 …
Af Redaktionen
Biolog Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) fortæller til TV2:
– Hvis vi skal begynde med de gode nyheder, så går det godt med de store havpattedyr. Både den spættede sæl og gråsælen er i fremgang, selv om de sidstnævnte stadig befinder sig på rødlisten. På samme måde er det med det efterhånden sjældne marsvin, der næsten var udryddet i Østersøen. Her har bestanden stabiliseret sig og fortætter:
– Både ulven og vildsvinet er tilbage i Danmark, og selv om der kan herske forskelligt syn på den sag, så er det arter, der er danske. Derfor glæder vi os over, at de nu er tilbage, og samtidigt klapper vi i hænderne over, at der er lykkedes at lave en forvaltningsplan for især ulvens genkomst – en plan der blev udarbejdet i samarbejde med både landbrug, jægere og skovbruget.
Bo Håkansson nævner dog også i samme ombæring, at hare og agerhøne fortsat har det svært i det danske kulturlandskab, hvor levestederne fortsat indskrænkes. Også kirkeuglen og skovmåren nævnes som arter, der har det svært.