Svenska Jägerforbundet (SJF) opfordrer sine medlemmer til at øge samarbejdet og dermed mindske konflikterne med bl.a. landbruget …
Af Redaktionen
I jagtsæsonen 2012/13 er det lykkedes at reducere bestanden af vildsvin i Sverige. Totalt set er afskydningen næsten øget med 100 procent.
Successen bag dette handler om to ting – øget samarbejde og jagttryk. Jægerne er begyndt at gå sammen om at jage over store områder, og de er blevet bedre og mere effektive. Hertil kommer, at der efterhånden anvendes flere egnede hunde og der har været et større samarbejde mellem jægerne og lodsejerne.
Samarbejde er vejen frem
Bo Sköld, generalsekretær i SJF opfordrer de jægere, som endnu ikke har fået gang i en konstruktiv dialog med landbruget om at forsøge at få gang i dette.
– Der findes mange ideer og gode eksempler på dette i dag. I Sörmland indførte jægerne f.eks. et akut vildsvinekorps. Lignende tiltag findes også andre steder. Det er jægerne og landbruget, der sammen skal diskutere, og så dukker de bedste løsninger op. Vi løser aldrig problemerne med vildsvin hver for sig – det skal løses i et samarbejde, fortæller Bo Sköld til Svensk Jakt.
– Kan vi der ud over forenkle proceduren omkring trikintesten ved jægernes salg af vildsvinekødet, så vil der automatisk komme mere gang i salget, hvilket vil være godt for alle, slutter han.