I vinterhalvåret er sangsvanen en almindeligt forekommende fugl i Danmark, hvor den ses i flokke på marker og lavtvandede arealer
Af Redaktionen
I Danmark forekommer sangsvanen (Cygnus cygnus) næsten udelukkende som trækfugl. Der er dog registreret få ynglende par siden 2002.
Fuglene yngler især i Sverige, Finland og Rusland, men overvintrer i Danmark.
Sangsvanen har samme størrelse som knopsvanen, men kan let kendes på sit gule næb. Den har et vingefang på mellem 218 og 243 centimeter og vejer mellem 10 og 11 kilo. I modsætning til den tavse knopsvane, så kan sangsvanen lave en næsten trompet-agtig klang.
De ankommer her til landet i oktober-november og forlader os igen i løbet af marts-april.
De overvintrende fugle holder især til i den nordlige halvdel af Jylland, Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn. Omkring 23.000 sangsvaner overvintrer i Danmark.
Sangsvanens luftrør har en speciel forlængelse, der ligger i en dyb hulning i brystbenets kam, og som gør svanens stemme smuk og klangfuld.
Sangsvanens levevis
Når sangsvanerne ankommer til Danmark, søger de i de første par måneder især føde i søer og lavvandede fjordområder og vige, hvor de æder vandplanter. Derefter søger hovedparten af sangsvanerne føde på land, hvor de fouragerer på landbrugsafgrøder så som hvede- og rapsmarker, kartoffel- og roemarker samt på græsarealer.
Det er et krav til overvintringsstedet, at overnatningspladserne, det vil sige søerne og fjordene, er uforstyrrede.