Verdens uden sammenligning mest indflydelsesrige jagtorganisation Safari Club International (SCI) har valgt at støtte to af USAs mest succesfulde kvindelige skeet-skytte
Af Redaktionen 25. juli 2012 (foto: arkiv)
Safari Club Internationals støtte til nogle af verdens mest succesfulde Ol-deltagere giver organisationen mulighed for at kommunikere kampen for bevarelse af jagt som kulturarv ud til millioner af mennesker, siger John Whipple, der er formand for Safari Club International
Verdens uden sammenligning mest indflydelsesrige jagtorganisation Safari Club International (SCI) har valgt at støtte to af USAs mest succesfulde kvindelige skeet-skytter, Kim Rhode og Corey Cogdell under deres deltagelse ved OL i London.
Ideen er at de to deltagere, som begge er medlem af SCI, vil fungere som internationale SCI-ambassadører under de olympiske lege.
Via mit samarbejde med Safari Club International, har jeg en mulighed for at påvirke de personer, der er interesseret i min sport. Derved kan jeg sprede budskabet om, at Safari Club International, er den førende organisation i kampen for at beskytte jagten,
siger Rhode til et nyhedsbrev udsendt af SCI.
– Jeg glæder mig til at repræsentere Safari Club International og deres mission. Uden organisationer som Safari Club International, har fremtidige generationer ikke mulighed for at opleve de ting, som Kim og jeg har været heldig at opleve,” siger Corey Cogdell, som ifølge nyhedsbrevet, er den mest vindende haglgeværskytte i historien.
Hvis hun tildeles medalje i London, vil hun blive den første amerikanske atlet, der har vundet fem medaljer i en individuel sport i fem på hinanden følgende Olympiske Lege.
Læs mere om de to atleter: