I Marselisborg Dyrehave i Aarhus er en sika blevet skudt med en bedøvelsespil i benet. Det vides ikke, om flere dyr er blevet beskudt på lignende vis
Af Redaktionen
TV2 Østjylland skriver, at flere besøgende bemærkede hjorten i fredags, og man har så ledt efter sika-hjorten i weekenden, hvor den så blev lokaliseret søndag.
Man valgte at aflive dyret, da man ikke var sikker på, hvilket medikament der var i pilen.
Marselisborg Dyrehave har ikke noget overblik over, om der skulle mangle nogle dyr.
Sagen er meldt til Østjyllands Politi, som i øvrigt efterlyser vidner i sagen.