Jæger skød en ulv for at beskytte en jagthund under en svensk vildsvinejagt. Nu kræver anklageren et års fængsel
Skød ulv under jagt – nu kræver anklageren fængselsstraf
Af Redaktionen
Svensk jæger skød en ulv for at beskytte en jagthund under en vildsvinejagt. Nu kræver anklageren et års fængsel, mens forsvareren kræver frifindelse. Sagen kan få principiel betydning for jægernes mulighed for at beskytte deres hunde mod ulveangreb
Både anklagemyndigheden og jægerens forsvarer har anket dommen. Anklageren ønsker en væsentligt hårdere straf, mens forsvareren fastholder, at jægeren handlede inden for rammerne af den svenske jagtlovgivning.
Det fremgår af en artikel i det svenske jagtmedie Jaktjournalen den 9. november 2026. Sagen føjer sig til en voksende debat om ulve, jagthunde og jægernes mulighed for at gribe ind, når en ulv opfattes som en umiddelbar trussel. På Netnatur har vi tidligere omtalt den samme sag i artiklen Massiv økonomisk støtte til jæger dømt for at skyde ulv, hvor det fremgik, at en indsamling blandt støtter på få dage havde rundet 170.000 svenske kroner.
Tre ulve kom løbende mod jagthunden
Hændelsen fandt sted den 26. december 2024 under en traditionel vildsvinejagt i Simlångsdalen i Halmstad kommune. En 37-årig jæger stod på post, mens jagtlagets hunde arbejdede i såten. På sin GPS-pejler kunne han følge en hund, der bevægede sig hurtigt i hans retning. Kort efter fik han øje på tre ulve, der løb mod hunden.
Afstanden mellem hunden og ulvene blev senere anslået til omkring 200 meter. Jægeren forsøgte ifølge sin forklaring at skræmme ulvene væk ved at råbe, men uden resultat. Da en af ulvene kom ind på omkring 15-17 meters afstand, afgav han et dræbende skud. Han forklarede efterfølgende, at han havde handlet for at beskytte jagthunden mod et forventet angreb. Men myndighederne vurderede situationen anderledes.
Endnu en ulv blev skudt – men her var det lovligt
Sagen fik en særlig dimension, da endnu en ulv blev skudt under samme jagt. Omkring fire minutter efter det første skud angreb en af de tilbageværende ulve en anden jagthund ved en nabopost. Her skød en jæger ulven fra omkring fem meters afstand.
Denne nedlæggelse blev accepteret som lovlig efter den svenske jagtforordnings paragraf 28, der under bestemte betingelser giver mulighed for at nedlægge et rovdyr for at beskytte tamdyr. Dermed blev to ulve skudt under samme jagt, men kun den ene nedlæggelse blev anerkendt som lovlig.
Forskellen ligger i myndighedernes vurdering af, hvor umiddelbar faren for hunden var. Forsvareren, advokat Sven Severin, mener, at de to hændelser bør ses i sammenhæng. Han peger på, at den anden ulvs angreb understøtter jægerens vurdering af, at ulvene udgjorde en reel trussel mod hundene.
Retten var ikke enig
Halmstads tingsrätt var ikke enig i, at den første ulv kunne skydes efter paragraf 28. Retten lagde blandt andet vægt på afstanden mellem ulvene og hunden og vurderede, at betingelserne for at anvende bestemmelsen ikke var opfyldt.
Retten mente desuden, at jægeren burde have været forberedt på muligheden for at møde ulve i området. Afgørelsen var dog ikke enstemmig. Jægeren blev dømt for jagtforbrydelse af normalgraden og pålagt at betale 46.000 svenske kroner i bøder samt 86.640 kroner i erstatning til Naturvårdsverket.
Dertil kommer mere end 70.000 kroner til dækning af statens udgifter til hans forsvarer. Samlet overstiger de økonomiske krav 200.000 svenske kroner. Forsvareren mener, at dommen viser, hvor vanskeligt det kan være for en domstol efterfølgende at vurdere en jagtsituation, hvor en beslutning skal træffes på få sekunder.
Anklagemyndigheden er derimod af den opfattelse, at jægeren forsætligt dræbte ulven, og at forholdet skal bedømmes som grov jagtforbrydelse. Derfor kræver anklageren et års fængsel.
Også et aktuelt spørgsmål i Danmark
Den svenske sag har særlig interesse i Danmark, hvor den voksende ulvebestand har ført til debat om jagthundes sikkerhed. På Netnatur har vi tidligere undersøgt hvor stor risikoen egentlig er for sammenstød mellem jagthunde og ulve. Her fremgår det, at risikoen under almindelig dansk jagt vurderes som meget lille.
Der er dog væsentlige forskelle mellem danske jagtformer og de lange hundedrev, som blandt andet anvendes under svensk vildsvinejagt. Under mange danske fællesjagter arbejder hundene forholdsvis tæt på deres førere, mens svenske jagthunde ofte bevæger sig over langt større afstande.
Dermed kan der opstå situationer, hvor hunden møder ulve langt fra jægerens umiddelbare kontrol.Netnatur har også tidligere beskrevet en svensk hændelse, hvor en jæger skød en ulv for at forsvare sin hund. Her vurderede de svenske myndigheder, at nedlæggelsen var lovlig. De forskellige sager illustrerer, hvor afgørende de konkrete omstændigheder er for myndighedernes efterfølgende vurdering.
Nye danske regler for ulv og jagthunde
Også i Danmark er reglerne for regulering af ulve blevet ændret. Den 1. september 2026 trådte nye bestemmelser i kraft, som under særlige omstændigheder giver mulighed for at skyde en ulv uden en forudgående reguleringstilladelse.
Det gælder blandt andet, hvis en ulv angriber et husdyr og ikke lader sig skræmme væk med et varselsskud. Netnatur har gennemgået reglerne i artiklen Bedre mulighed for regulering af ulv. I et efterfølgende interview forklarede minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen, hvordan reglerne også kan anvendes, hvis en ulv angriber en jagthund.
Ministeren understregede blandt andet betydningen af, at der først afgives et skræmmeskud, og at myndighederne efterfølgende skal kunne kontrollere omstændighederne. Læs også Minister forklarer: Sådan må en ulv skydes under jagt. Selv om de danske og svenske regler ikke er identiske, rejser de et fælles spørgsmål: Hvor længe skal en jæger vente, før en ulv kan betragtes som en så konkret trussel mod en jagthund, at den må skydes?
Sverige overvejer at ændre lovgivningen
Den svenske regering har i foråret 2026 iværksat en undersøgelse af mulighederne for at ændre paragraf 28. Formålet er blandt andet at vurdere, om jægere skal have bedre muligheder for at beskytte hunde, der anvendes under jagt.
Ifølge Jaktjournalen har den ansvarlige udreder tilkendegivet, at ambitionen er at undersøge lovændringer, som kan forhindre situationer som den aktuelle sag fra Halmstad. Dermed kan sagen få betydning på to forskellige måder. For det første skal hovrätten afgøre, om jægeren handlede lovligt efter de regler, der var gældende på tidspunktet. For det andet kan sagen bidrage til den politiske diskussion om, hvorvidt reglerne bør ændres.
Hvor går grænsen mellem beskyttelse og ulovlig jagt?
Den svenske sag illustrerer et dilemma, som kan blive stadig mere aktuelt i takt med, at ulve og jagthunde færdes i de samme områder. På den ene side er ulven en beskyttet art, og nedlæggelse skal være begrundet i de undtagelser, lovgivningen tillader.
På den anden side har hundeejeren en legitim interesse i at beskytte sin hund mod alvorlige skader eller død. Det vanskelige spørgsmål er, hvordan man vurderer en situation, hvor en ulv endnu ikke har angrebet, men hvor jægeren mener, at et angreb er umiddelbart forestående.
I Simlångsdalen vurderede jægeren, at faren var så alvorlig, at han måtte skyde. Byrettens flertal nåede frem til den modsatte konklusion.Nu skal en højere retsinstans tage stilling til sagen. Og mens jægeren håber på frifindelse, fastholder anklagemyndigheden kravet om et års fængsel.
Ulv, jagthunde og paragraf 28
Den svenske jagtforordnings paragraf 28 giver under bestemte betingelser mulighed for at nedlægge store rovdyr, når de angriber eller er på vej til at angribe tamdyr. Bestemmelsen er ikke en generel tilladelse til at skyde ulve, der opholder sig i nærheden af jagthunde. Det afgørende er blandt andet den konkrete fare og muligheden for at afværge angrebet på anden måde.
Under vildsvinejagten ved Simlångsdalen den 26. december 2024 blev to ulve skudt. Den ene nedlæggelse blev accepteret som lovlig, mens den anden førte til en dom for jagtforbrydelse. Begge parter har anket dommen, og der er endnu ikke fastsat en dato for behandlingen i hovrätten.
I Danmark gælder andre regler. De nye bestemmelser fra september 2026 giver under særlige betingelser mulighed for at skyde ulve, der angriber husdyr. En nedlagt ulv skal indberettes til Naturstyrelsen senest to timer efter skudafgivelsen.
Flere nyheder, baggrundsartikler og debatindlæg om ulvens tilbagekomst og forvaltning findes i Netnaturs samlede tema Ulv – nyheder og debat. Emneord: Ulv, ulvejagt, jagthunde, vildsvinejagt, Sverige, paragraf 28, ulveforvaltning, jagtlovgivning.
