Jægerne i Dachau i den tyske delstat Bayern får nu udbetalt en kontant skydepræmie, for hvert vildsvin de nedlægger …
Af Redaktionen
Skydepræmien er resultatet af en del længerevarende debatter i delstaten, hvor den voksende vildsvine-bestand udgør et stigende problem for landbruget.
Som det er de fleste jægere bekendt, så skal alle nedlagte vildsvin i Tyskland trikin-testes, og her skal der hver gang betales et gebyr på 17 Euro. Dette gebyr mener man, kan være hæmsko for at skyde et ekstra vildsvin.
10 Euro pr. vildsvin
For at øge jægernes afskydning af vildsvinene, er det derfor besluttet at udbetale 10 Euro pr. nedlagt vildsvin.
Det skal så vise sig i den kommende jagtsæson, om udbyttet på vildsvin virkelig vil stige, som en følge heraf.