Hvad nu? Obligatoriske kvoter på hjortevildt – hvad sker der? De spørgsmål rejses af DLS
Stop nu den galskab
Af Ernst Sørensen Landsformand.Dansk- Land og Strandjagt 1991
“Debatten om obligatoriske kvoter på hjortevildt i Danmark vækker stærke reaktioner blandt jægere og organisationer”.
Udviklingen fra arealkrav til samforvaltning og nu til kvoteforslag rejser spørgsmål om jagtens fremtid, ejendomsretten og behovet for yderligere regulering.
En udvikling mange stiller spørgsmål ved
Det hele begyndte for 5-6 år siden med indførelsen af arealkrav. Siden fulgte samforvaltning og forvaltningsplaner for hjortevildt, og nu står vi over for forslag om obligatoriske kvoter.
I Dansk Land- og Strandjagt (DLS) undrer man sig over udviklingen og især over, hvorfor Danmarks Jægerforbund (DJ) nu bakker op om kvotestyret jagt.
Behov eller unødvendig regulering?
I Danmark peger mange på, at bestanden af hjortevildt allerede er høj flere steder. Derfor stilles spørgsmålet, hvorfor der skal indføres kvoter, og om det overhovedet er nødvendigt.
Et alternativ kunne være at forbyde brunstjagt, men dette anses som politisk følsomt, da det påvirker økonomien i jagtudlejning.
Hvem vinder – og hvem taber?
Ifølge kritikken vil en kvoteordning ikke gavne mindre lodsejere på 0–100 hektar, men snarere skabe mere bureaukrati og samtidig indskrænke den frie ejendomsret og jagtret.
Der peges på, at ingen i Danmark har eneret over vildtet, og derfor anses kvoter som et unødvendigt indgreb.
 |
|
Bornholm som eksempel
Forsøg med frivillig forvaltning, blandt andet på Bornholm, har ikke haft den ønskede effekt ifølge Vildtforvaltningsrådet (VFR). Spørgsmålet er derfor, om hele landet skal underlægges en tvungen model, eller om lokale løsninger fortsat bør være baseret på frivillighed.
DLS argumenterer klart for frivillighed frem for tvang.
Behov for reform?
Der stilles spørgsmålstegn ved VFR’s rolle og effektivitet. Forslaget går på en mindre og mere fokuseret struktur med repræsentanter fra landbrug, skovbrug og jagtorganisationer samt et organ med en tydelig opgave om at rådgive om jagt.
De næste 5–10 år
Debatten om kvoter rejser større spørgsmål om, hvorvidt dette er begyndelsen på øget statslig kontrol, hvad næste skridt i reguleringen bliver, og om jægerne vil acceptere udviklingen.
Der er samtidig bekymring for, om politikerne vil støtte forslaget.
Mulig advokatundersøgelse
Hvis kvoter bliver en realitet, overvejer DLS igen juridiske skridt. Tidligere blev arealkrav udfordret med succes, og fokus er fortsat på den frie ejendomsret. Spørgsmålet er, om kvoter vil kræve lovændring eller en grundlovsmæssig vurdering.
Debatten om obligatoriske kvoter på hjortevildt handler ikke kun om jagt, men også om rettigheder, forvaltning og fremtiden for dansk jagtkultur.
DLS står fast på, at tvang ikke er vejen frem og opfordrer jægere til ikke at støtte forslaget.
Forslaget om obligatoriske kvoter på hjortevildt i Danmark er en videreudvikling af tidligere tiltag som arealkrav, samforvaltning og forvaltningsplaner.
Tanken bag kvoterne er ifølge tilhængere at skabe en mere ensartet og kontrolleret forvaltning af hjortevildtbestande, mens kritikere ser det som unødvendig regulering og et indgreb i den frie jagt- og ejendomsret.
