En jæger blev alvorligt skadet af et anskudt vildsvin under en drivjagt i Ronneby …
– En hund drev med grisen ned mod et jernbanespor, da jægeren forsøgte at nedlægge grisen inden den kom for tæt på sporet. Efter skuddet løb vildsvinet lige imod ham og tilføjede ham et dybt sår på skinnebenet, fortæller John K til Bleking Läns Tidning.
Jægerens jagtkammerater var hurtigt på stedet og fik den stærkt blødende jæger bragt til hospitalet, hvor han efter en blodtransfusion har det godt.
Lægerne vurderer, at han ikke vil få varige mén efter nærkontakten med vildsvinet.