Lars Andersson, Åled i Halland nedlagde i begyndelsen af maj et af de største vildsvin, som nogensinde er skudt i Sverige
Af Redaktionen
Med en levende vægt på cirka 220 kilo og et trofæ, der er målt op til 128,3 point, (krav til guld går ved 120 point) er keileren fra Falkenberg kommune den tredje eller fjerde største gris, som nogensinde er skudt i Sverige.
KLIK og læs også: 10 mest læste artikler om vildsvin
Men da også vildsvin nedlagt i hegn indgår i statistikken, betyder det, at der er tale om en usædvanlig stor fritlevende orne, skriver Jaktjournalen.
Jægerne i området ved Halmstad var bekendt med, at der fandtes en stor keiler i området, da de store spor afslørede den. Men først i maj lod den sig overliste på en foderplads.
Cirka en time før midnat blev den store gris ramt på lungen af en Alaskakugle i kaliber 9,3×62.
Først en time efter påskydningen indledtes eftersøgningen af den lungeskudte keiler, der ganske som forventet, lå forendt på skovbunden ikke langt fra foderpladsen.