I disse terrortider, skal man være forsigtig med sine skydevåben. Det kan fire svenske ungjægere bevidne, efter en hård medfart
De lokale jægere i området har en lille skydebane en kilometer inde i skoven, hvor de normalt afholder deres indskydning og træner.
De fire unge mænd var gået ind til skydebanen for at træne. Da de var færdige og på vej hjem, blev vejen pludselig spærret af to biler, og 25 hætteklædte politifolk med skudsikre veste og automatiske våben stormede frem. De unge mænd blev brutalt hevet ud af bilerne, holdt nede på jorden og truet med våben. I processen fik de sand i ansigtet og tøjet ødelagt.
Politiet undersøgte hele bilen, mens mændene blev tvunget til at blive liggende i gruset med trussel om magtanvendelse. Imens gik andre politibetjente til skydebanen for at checke anlægget.
”Hvor længe de blev tvunget til at ligge med snuden i gruset, ved de ikke præcist, men de vurderer at der var mellem en og to timer”, siger Conny Wegebrand, der er far til en af de unge mænd.
“Vi modtog en alarm om at der var skyderi, muligvis med automatiske våben i området. Vi tog de forholdsregler, vi plejer at gøre for at sikre os selv”,