Status efter fem dage er nu, at i alt 28 ulve er blevet nedlagt siden ulvejagten blev skudt igang i Värmland län fredag…
Af Redaktionen
16 ulve er nedlagt i Värmland og 12 er nedlagt i Örebro län. Det var status torsdag eftermiddag.
Reguleringsjagten på ulvene fortsætter. Der må stadigvæk nedlægges 2 ulve i Värmland, og i øjeblikket overvejes det at forlænge reguleringen i Örebro. Lørdag starter reguleringen i Dalarne.
Den svenske ulvejagt har afstedkommet en del protester i Sverige, bl.a. har nogle norske aktivister forsøgt sig med at genere flere jægere, når de stod på deres post. Men hovedparten af svenskerne støtter den igangværende regulering af ulvebestanden.