Kæmpehjorten fra Lild

– Kan det nu også passe, spørger vildtbiolog Egon Bennetsen, som forholder sig kritisk overfor, at en nedlagt kæmpehjort, hvis trofæ er målt til 216 CIC point, “kun” bliver vurderet til syv år 

Opsatsfoto: Jesper Fredberg

FIG. 1: DCE

Tekst og øvrige fotos: Egon Bennetsen

KAN DET NU PASSE?

AT KÆMPEHJORTEN FRA LILD – EN AF DE TROFÆMÆSSIGT STØRSTE DANSKE FRILANDSHJORTE – KUN SKULLE VÆRE 7 ÅR, SOM HÆVDET AF DCE OG DJ PÅ BAGGRUND AF TANDSNITMETODEN, VIRKER HELT USANDSYNLIGT.

DET GIVER LANGT BEDRE MENING, AT DEN NÆRMERE ER 10 ÅR.

INDLEDNING

I 2015 skød Jesper Fredberg i Lild Klitplantage i Thy en af de største kronhjorte, der er skudt på fri vildtbane her i landet – ovenikøbet fra en ufodret bestand. Stanglængden især er exceptionel.

DCE har fået hjorten aldersvurderet ved tandsnit i Norge. Resultat: 7 år.

Det har jeg svært ved at tro på kan være rigtigt.

På hjemmesiden ”trofæmåling.dk” kan man se, at ud af de mange kapitalhjorte, der er fra Nordthy, er maksimalvægten 9,5 kg.

Da vi ved, at kronhjorte normalt topper i alderen 11 -13 år kan det næppe være rigtigt, at denne hjort er yngre end 10 år. I modsat fald ville den i 12 -års alderen toppe med en trofævægt på 11 – 12 kg!

Hjorten var én af kun tre hjorte Nordenfjords, der dannede grundlag for følgende helt igennem uvidenskabelige postulat: (Kilde: ”Modeller for måling af udviklingen af andelen af ældre hjorte i danske krondyrbestande. Peter Sunde. Notat. DCE. 2016.)

“Det forhold, at en undersøgelse af alder for 11 hjorte nedlagt i Vest- og Nordjylland i jagtsæsonen 2015/16 ikke kunne afsløre én eneste hjort på over 8 år (Lars Haugaard, upubl. data), kan understøtte en formodning om, at den jagtlige dødelighed for hjorte overalt i landet er af samme størrelsesorden som på Djursland.”

Da jeg fremførte denne undren overfor Mads Flinterup, DJ, fremskaffede han straks fra DCE et mikroskopifoto af tandsnit fra hjorten:

Fig 1. (DCE)

Det er det samme foto, DJ brugte som illustration til en artikel på deres hjemmeside med titlen: ”Fortsæt med at sende kæber ind.”

Fotoet skulle naturligvis bevise DCEs og DJs påstand om, hvor sikkert og nemt det er at bestemme alderen ved tandsnit.

For at illustrere den modsatte påstand, nemlig at tandsnit har vist sig at være en meget usikker affære, bad jeg om at få taget et tilsvarende foto af dette krondyr, der var blandt de 37 krondyr med kendt alder, der blev aldersbestemt ved tandsnit hos NINA i Norge:

Det drejer sig om en hjort fra Jægersborg Dyrehave. Den blev vurderet til 8 år ved tandsnit – man kunne altså tælle 1 årring mere end på ovenstående foto fra Lildhjorten. Imidlertid var hjortens sande alder 12 år. HOVSA! Der mangler altså 4 årringe, som ”eksperterne” af en eller anden grund ikke har kunnet finde.

Det kan med stor sandsynlighed også være sket for Lild -hjorten, hvis faktiske alder jo er ukendt!

Som med alt andet i hele hjortevildtsagen, har jeg måttet kæmpe for at få lige vilkår at debattere på.

Selvom DCE hurtigt kunne fremskaffe et foto til DJ, der skulle illustrere DCEs og DJs synspunkt, nægtede DCE i strid med alle lighedsprincipper at lave et tilsvarende foto til mig af Jægersborg hjorten, der på glimrende vis ville illustrere det modsatte synspunkt – nemlig at tandsnitsmetoden er alt andet end sikker.

Og hvis det virkeligt var så simpelt at tælle årringene, som ovennævnte foto tilsyneladende viser, må det relevante spørgsmål være: Hvorfor ramte DCE og dets norske kollegaer kun den rigtige alder på 13 ud af 37 dyr med kendt alder?

Som bekendt har en statistikekspert fra Københavns Universitet ikke – som påstået af DJ – sagt god for tandsnitmetoden.

(Se http://www.netnatur.dk/egon-bennetsens-ku-konklusion/

Desuden har to statistikeksperter fra Aarhus Universitet støttet min opfattelse af, at tandsnitmetoden ikke er dokumenteret valid på danske krondyr.

(Se: http://www.netnatur.dk/game-dj-dce-sendt-taelling/

DOKUMENTATION

Ud over ovennævnte data for Lildhjorten, er der andre ting, der indikerer, at der er tale om en fejlvurdering ved tandsnit.

Fig. 2

Fig. 2 viser tandslid på:

1. Møgelkjærhjorten forrest.
2. Lildhjorten i midten
3. Kæmpen bagerst.

Angående ”Møgelkjærhjorten og Kæmpen, se:

http://www.netnatur.dk/moegelkjaerhjorten/

og

http://www.netnatur.dk/en-kaempe-er-doed/

Jeg er ikke specialist i tandslid, men for mig at se, ligger Lild -hjorten imellem de to andre med hensyn til tandslid, dog nok nærmest Kæmpen. Hvor gamle er disse to hjorte da:

Jeg har vurderet dem til omkring 7 år for Møgelkjæhjorten (a) og ca. 13 – 14 år for Kæmpen (c). Kæmpen har været en særdeles aktiv brunsthjort siden 2010, hvor den allerede da gjorde sig stærkt gældende. Jeg vurderede den da til at være mindst 6 år.

Da den blev stanget ihjel i brunsten 2016, havde den sat tydeligt tilbage fra 2015, hvor den formentlig bar det stærkeste gevir. Det passer godt med alderen på 13 -14 år.

Fig. 3

Figur 3 viser til venstre kastestænger fra Kæmpen 2015 på kunstig skal (Lidt for snæver) og til højre trofæet af Kæmpen 2016.

Fig.4

Figur 4 viser Møgelkjærhjorten til venstre og Kæmpen til højre.

(Vægtene er som i måleskema, altså med fradrag af 700 g for helt kranium. Vægtene hos Kæmpen er anslået. Kastestængerne vejede 9 kg og er tillagt 800 g. Kæmpens trofæ vejede 10,4 kg lige efter afkogning. Derfra er fratrukket 7oo g i svind og 700 g for helt kranium. De to øverste er målt efter 3 mdr.)

KONKLUSION:

Sammenlignet med tandslid på fig. 3 og sammenholdt med de rimelige aldersformodninger på de to øvrige hjorte på ca. 7 år – (Minimum 6 år) og ca. 13 -14 år, sandsynliggør det en alder på mindst 10 år for Lildhjorten, hvilket er en betragtelig afvigelse fra de 7 år, DCE postulerer på baggrund af tandsnit.