Den uheldige nedlæggelse af en stor elgtyr i en zoologisk have, var ikke det eneste uheld, der ramte den norske elgjæger. Det viser sig efter politiets afhøring …
Af Redaktionen
Når uheldet er ude kan alt ske. Og den norske jæger, der under en elgjagt tæt ved Polar Zoo skød og dræbte to elge på den forkerte side af et stort hegn, er ikke ligefrem forfulgt af held. Tværtimod.
Det viser sig efter politiets afhøring.
LÆS OGSÅ: UPS: Elge nedlagt ved uheld i zoologisk have
Jægeren så nemlig kun den ene elg – altså den store elgtyr, da han skød. Kalven blev først fundet senere – ramt af det skud, som blev afgivet mod den store tyr.
Politiet bekræfter hændelsen, da der var gennemskud på elgtyren.
– Jægeren erkender sig skyldig for overtrædelse af loven, idet han skød en elgtyr, der befandt sig i et hegn. Han erkender også, at han har anskudt kalven, der senere måtte aflives. Men han har ikke på noget tidspunkt set kalven. Det siger Katrine Grimnes, som er overbetjent på Målselv lensmannskontor.
Grimnes oplyser desuden til Nrk.no, at jægeren ikke vidste, at han skød ind i det hegnede område.
Polar Zoo har en stor, ekstern indhegning, som jægeren ikke var bekendt med. Politiet har besigtige stedet, og erkender, at det kan være svært at få øje på hegnet, da det er delvist skjult af vegetation.
Desuden er hegnet placeret langt væk fra det sted, hvor publikum samles for at se de store dyr i parken.
– Der har derfor ikke været risiko for, at det opholdte sig mennesker i nærheden af det sted, hvor elgen blev nedlagt, oplyser den betjent, der har efterforsket hændelsen.
Meget tyder således på, at den norske jægere har været i absolut god tro, da han skød mod elgtyren og kalven, der uden for syne opholdte sig bag den.
Alligevel slipper den norske jæger næppe for straf. Denne type forseelser mener NRk.no vil blive takseret til bøde eller fængsel i op til et år.