Ny rapport viser, at Øresund rummer værdifulde økosystemer, men råstofindvinding, dumpning af slam og udledning af næringsstoffer påvirker planter og dyr
Torsken i Øresund i fremgang
Af Miljøstyrelsen
En stor del af Øresund har et godt havmiljø målt på antallet af torsk og udbredelsen af ålegræs. Der dog problemer med blandt andet udledning af næringsstoffer fra renseanlæg og landbrug.
Det viser rapporten ”Miljøtilstand og presfaktorer i Øresund”, som DTU Aqua og Aarhus Universitet har udarbejdet for Miljøstyrelsen. Rapporten samler eksisterende viden om såkaldte presfaktorer på Øresund.
Torsk nyder godt at trawlforbud
Øresunds torsk har det overraskende godt, og bestanden er på det højeste niveau målt siden 2010’erne.
Situationen i Øresund er helt atypisk i forhold til andre områder i den vestlige Østersø, hvor torskebestanden er faldet kraftigt siden 1990’erne, og hvor bestanden nu vurderes at være under grænsen for selvopretholdelse.
Mulige forklaringer på torskens fremgang i Øresund kan være en relativ god udbredelse af ålegræs, et godt fødegrundlag, favorable forhold med havstrøm, saltindhold og temperatur samt fravær af fysisk forstyrrelser i form af et 90 år gammelt forbud mod bundtrawling i store dele af Øresund.
Viden fra denne succeshistorie kunne muligvis overføres til andre danske havområder og dermed bidrage til at styrke bestanden af torsk, hedder det i rapporten.
Havgræs beskytter kysten
Ålegræsset trives i store dele af Øresund. Ålegræsområder hører til nogle af verdens vigtigste økosystemer og er levested for en lang række dyr. Samtidig fungerer ålegræs som et naturligt kystværn, fordi bladene dæmper bølgerne og ålegræssets stængler og rødder stabiliserer havbunden.
Ålegræsset er også en form for partikelfilter, der holder vandet klart samtidig med, at det lagrer kulstof og tilbageholder næringsstoffer.
Lever ikke op til god økologisk tilstand
Øresund lever ikke op til kravene i vandrammedirektivet og habitatdirektivet. Det er især fordi, at der udledes for mange næringsstoffer til Øresund. De danske kilder er mod nord i området domineret af udledninger fra renseanlæg, hvorimod bidragene fra især landbrug fylder mere mod syd.
Næringsstofferne fører til algeopblomstringer og efterfølgende iltsvind stort set hvert år.
Fakta om Øresund
Øresund udgør, sammen med Storebælt og Lillebælt, forbindelsesleddet mellem det salte vand fra Nordsøen/Kattegat og det mere brakke Østersøvand. Selve Øresundsområdet er karakteriseret af meget varierende dybde og strømforhold, salinitet, bundtyper og naturforhold.
Øresund indeholder både sandbanker, laguner, bugter og vige samt stenrev. Rigdommen af forskellige arter af planter og dyr er flere steder god, måske takket være et 90 år gammelt trawlforbud i store dele af Øresund. Forbuddet gælder dog ikke den nordligste del, den såkaldte ”tragten” nord for Helsingør.
Læs mere om Marin naturnationalpark Øresund på Miljøstyrelsens hjemmeside