Patentanmeldte trofæholdere til kronhjort, dåhjort og råbuk på vej mod det danske marked
Trofæholdere
Af Netnatur
Danskejede Hunterpol har udviklet en serie trofæholdere til både kronhjort, dåhjort og råbuk.
Serien leveres i hhv. sort og hvid pulverlakering og indeholder både trofæholdere til vægen og til bordet eller reolen etc. Bordstativet kan anvendes til bukketrofæer, der er afsavet såvel som til afkogte trofæer uden afsavning.
Bag udviklingen står Tommy Würtz Petersen fra firmaet Hunterpol, som udover flere forskellige former for t-shirts og væg-kalendere til jægere, er kendt for at tilbyde en langt forskellige jagtoplevelser i Polen. Det har det dansktalende firma gjort i de sidste 22 år.
Ideen med trofæholdere er ikke ny, siger Tommy Würtz Petersen til Netnatur.dk
– Det er min oplevelse, at polske og danske jægere ser ens på magt og meget. Også på opbevaring af jagttrofæer. Her er de polske jægere lige så konservative, som de danske, har han erfaret.
Han kan dog se på de daglige bestilliger via hans hjemmeside og lager i Polen, at tiderne forandrer sig. Dag for dag sælges der stadig flere holdere.
Derfor antager han, at trofæholderne også har en fremtid i Danmark. En antagelser, der bekræftes, når danske kunder og jagtvenner rejser hjem fra Hunterpols kontor i Zaniemyśl, lidt syd for Poznan. Da er det ofte med en eller flere trofæholdere i baggagen.
Tommy Würtz Petersen forklarer, at mange uden tvivl vælger en trofæholder fremfor en trofæplade alene af den årsag, at de finder de patentansøgte holdere mere dekorative. Desuden påpeges det, at trofæet præsenterer sig smukkere, når de monteres på en holder.
Men det visuelle er ikke den enste årsag til, at trofæholderne spreder sig i de polske jægerhjem.
Trofæholderne gør det muligt at hænge bukkeopsatser og hjortegevirer direkte på væggen kort tid efter afkogning og afblegning af trofæet.
Vægophæng til kronhjort og dåhjort fastgøres med 2,5 mm skruer. Her vises dåhjort monteret på vægbeslag udført i sort pulverlakering. Hunterpol oplyser, at beslag kan udføres i andre farve mod bestilling …
Tommy Würtz Petersen har erfaret, at flere og flere polske jægere vælger “blot” af koge trofæerne af for derefter at hænge dem på vægen uden afsavning.
Samlet set bliver det næppe ret meget dyrere, lyder det fra Hunterpol.
– Vores holder er naturligvis lidt mere bekostelige end den traditionelle, men tilgengæld sparer man udgifter til beslag og trofæplade i f.eks. træ.
– Desuden bruger man mindre tid på at gøre trofæet klar til montering, da kraniet ikke skal saves af og senere pudses til for at slutte tæt til trofæpladen. Denne noget nemmere tilgang til montering af trofæerne tiltaler mange, har Tommy Würtz Petersen erfaret.
Trofæbeslagene fra Hunterpol er udviklet og designet af Tommy Würtz Petersen og produceret i EU.
Hunterpol fremhæver følgende fordele ved brug af de de patentansøgte trofæbeslag: Ingen afsavning af trofæ, ingen monteringsbeslag og ingen synlig montage.
Desuden fremhæves prisen, som er oplyst til 195,00 kr. pr. stk.
I trofæholderserien fra Hunterpol indgår der både vægbeslag og standholder til råbukke. Både afsavede bukkeopsatser og ikke afsavede opsatser – vist herover – monteres i den stående trofæholder.
Bukkeserien er udført i sort pulverlakering, men kan i lighed med montager til hjortegevirer udføres i andre farver mod bestilling. Bukke-beslagene kan erhverves for kr. 175 pr. stk.
Standholder og vægophæng er patentanmeldt.