I Britisk Colombia vil man fremover forsøge at skelne mellem kødjagt og trofæjagt. Det er efter alt at dømme en helt ny administrativ vinkel og er næppe tidligere set i Nordamerikansk jagthistorie
Af Redaktionen
Den 16. august 2017 skrev Netnatur.dk-redaktionen om, at Grizzly-bjørnejagten i Britisk Columbia (BC) lukker ned. Hvad vi ikke skrev var, at den ikke lukker helt ned.
Læs mere: Grizzly må ikke længere jages i Britisk Colombia
F.eks. må den oprindelige befolkning stadig jage bjørnene, hvilket ikke er usædvanligt. Ikke kun i tilknytning til jagt, men også i forhold til fiskeri, har den oprindelige befolkning – politisk ukorrekt omtalt som indianere – visse steder formået at opretholde rettigheder som ”tilflytterne” fra andre lande ikke har. Men for trofæjægere er der lukket ned for Grizzly-jagten i BC.
Den politisk, der nu indføres i Britisk Colombia, er dog uden forhistorie. Det bekræfter Per Kauffmann, ekspert i amerikanske jagtforhold og ny redaktør af Nordisk Safari Klubs medlemsblad Trofæ.
– Det, der er forbudt, er at skyde dem (grizzly-bjørnene red.) som trofædyr. Man forbyder nu at tage pels, kranie og poter og den slags må man ikke have i sin besiddelse fra Grizzlybjørne nedlagt efter 30. november, oplyser Per Kauffmann til Netnatur.dk
Måske kun begyndelsen
Kauffmann frygter, at den opsigtvækkende skildring mellem trofæ- og kødjagt kun er det første af flere lignende tiltag i Britisk Columbia, som for kort tid siden fik nyt politisk styre.
– Det nye provinsielle styre består af det vi her i landet vil kalde socialdemokrater og ”de grønne”, og det er for mig at se helt åbenlyst, at man har indført den nye jagtpolitik, fordi man syntes, det er synd for bjørnene.
– Forvaltningsmæssigt betyder jagten nemlig ikke noget, oplyser Per Kaffmann, der har over 60 jagtrejser til det nordamerikanske kontinent bag sig.
Han oplyser, at der i BC årligt nedlægges cirka 1,6% af bestanden. De fleste nedlægges af fastboende og kun omkring 80 bjørne skydes af jægere, der kommer ude fra.
Trofæ SKAL efterlades
I Nordamerika er det et krav, at kødet bæres ud af jagtområdet inden trofæet bjerges. Dette for at sikre, at kødet ikke går til spilde og at jægerne holdes på sporet, hvor kødet er det væsentligste ved jagten. Trofæet skal forblive det sekundære og først og fremmest tjene til minde om selve jagtoplevelsen.
Bjørne har dog ifølge Per Kaffmann været en undtagelse i denne praksis eftersom det accepteres, at kødet fra de nedlagte dyr indgår i det biologiske kredsløb – eller sagt med andre ord efterlades i naturen.
Den nye regering i Britisk Columbia vender nu problemstillingen. Nu SKAL poter, skind og kranie efterlades til glæde for ingen, da der ikke er meget næring til kredsløbet i hår-, kløer og kranie.
Eneste eksempel, som redaktionen har kendskab til, der kan minde om den kontroversielle opdeling i kød- og trofæjagt er amerikansk elgjagt, som i visse områder er helliget den oprindelige befolknings kødjagt. Men nedlægges der under kødjagten alligevel en stor trofæ-tyr, er det et must, at geviret saves i stykker straks efter nedlæggelsen.
KLIK og læs mere om JAGTREJSER
