Forslaget om indførsel af SMS-kontrol fylder forbavsende lidt i hjortedebatten, og det ser ud til, at de danske jægere risikerer at falde for den ældgamle krigslist kendt fra den trojanske krig og slaget om Troja …
Kommentar af Netnatur
Det er underligt, at forslaget om SMS-kontrol ikke har fået større opmærksomhed end tilfældet er. I den igangværende debat om hjortevildtforvaltning samler synspunkterne sig om de nye jagttider, som Den Nationale Hjortevildtgruppe har lagt op til.
Men jagttider kan der skrues op og ned på. Indførsel af kontrolsystemer er en helt anden sag. De er ikke så nemme at slippe af med, når først de er blevet en del af jagt- og vildtadministrationen.
Og SMS-indberetning ved nedlæggelse af hjort er et helt nyt kontrolsystem i hjortevildforvaltningen. Tilmed et system, som aldrig tidligere er anvendt inden for dansk jagtadministration.
Hvorfor Den Nationale Hjortevildtgruppe mener, at danske jægere skal underlægges SMS-kontrol står dog ret tåget, bortset fra, at man mener det vil give et overblik over hvilke hjorte, der nedlægges. Videnskabeligt har billederne ringe værdi.
Uklart er det også, hvorfor danske jægere, landmænd og skovejere negligerer SMS-forslaget i den igangværende debat om fremtidens hjortevildtforvaltning.
En del af pakken
På jægerrådsmøderne, som afholdes af Danmarks Jægerforbund, er SMS-kontrol ikke et selvstændigt punkt, som de fremmødte skal tage stilling til.
Her drejer “debatten” sig om hele pakken. Skal det være et ja eller et nej til løsningsforslaget fra Den Nationale Hjortevildtgruppe. SMS-kontrol er en del af pakken og ikke et selvstændigt punkt, som de fremmødte skal stemme om.
Dermed er SMS-systemet parkeret i skyggen af de store spørgsmål om jagttider og arealbegrænsning, som DJ søger medlemmernes tilslutning til.
Men siger de fremmødte ja til pakken, siger de også ja til SMS-kontrol og dermed ja til en helt ny tilgang til jagt- og vildtadministrationen i Danmark.
Sank på jomfrurejsen
Den Nationale Hjortevildtgruppe vil tilsyneladende ikke opgive tankerne om kontrol og administration af hjortejagten i Danmark. Heller ikke selv om den første plan om indførsel af laug sank på sin jomfrurejse.
Kronvildtbestanden er nemlig vokset flere hundrede procent over de sidste årtier. Og dette gjorde det meget vanskeligt for gruppen at holde planen oven vande.
Derfor løb ønsket om indførsel af laug og uens vilkår for de danske jægere ind i et kritisk stormvejr allerede inden planen kom fra kaj, da et notat på de sociale medier afslørede planerne og rejste stormen i utide.
Selv om de danske kronvildtjægere er uenige om mangt og meget, er de dog enige om, at de ikke ønsker at underlægge sig et lokalt forankret kontrolsystem.
På det punkt stod de samlet og på de sociale medier udgjorde de et så massivt boltværk, at forslaget fra Den Nationale Hjortevildtgruppe var chanceløst.
Trojanske hest
Derfor kan det også undre, at jægerne nu er ved at lukke et helt nyt kontrolsystem ind bag boltværket – og denne gang helt uden væsentlig debat og opmærksomhed.
Set fra denne stol ser det ud til, at de danske jægere er ved at falde for den ældgamle krigslist, som blev anvendt i den trojanske krig.
I slaget om byen Troja blev det en hul træhest med skjulte krigere, der vendte krigslykken og førte til byens fald, da træhesten blev opfattet som harmløs og derfor ukritisk ført ind bag bymurerne. Trojanerne troede, at krigen var forbi, men under sejrsfesten kravlede krigerne ud af hesten og åbnede bymurerne og derved faldt byen efter hele ti års græsk belejring.
Indførsel af SMS-systemet i den danske jagt- og vildtadministration minder til forveksling om strategien anvendt i den trojanske krig.
Helt uden væsentlig opmærksomhed listes SMS-systemet ind bag det bolværk, som danske jægere så effektivt formåede at mobilisere omkring de frihedsgrader, som kendetegner den nuværende danske jagtadministration.
SMS-systemet er nemlig ikke en harmløs træhest. Tager de danske jægere imod SMS systemet, tager de også imod en helt ny form for jagtadministration.
Helt uden debat kan systemet herfra sprede sig til andre grene af den danske jagt- og vildtadministrationen og føre til, at de frihedsgrader, som der værnes om, falder. Bliver SMS-systemet accepteret i tilknytning til hjortejagt, kan det vel også anvendes på andre arter. Det kan næppe være anderledes.
SMS-systemets faderskab
Danmarks Jægerforbund er jægernes repræsentant i Den Nationale Hjortevildtgruppe, men hvordan DJ forholder sig til den nye SMS model står lidt uklar. Vi har i hvertfald ikke formået at få et klart svar på spørgsmål rejst d. 3.12.2015.
Det er dog heller ikke afgørende om forslager er vokset i Jægerforbundets baghave eller ej. Afgørende er det det derimod, at jægerne forholder sig til SMS-systemet. Og at de ikke alene stirrer sig blinde på de mere kortsigtede jagttidsforslag, som i disse dage får en noget blandet modtagelse rundt omkring i landet.
Hvis og såfremt forslaget fra Den Nationale Hjortevildtgruppe bliver slået tilbage endnu engang, bliver det næppe på baggrund af SMS systemet. Da bliver det forslaget om de korte jagttider på kronhjort, som udløser et nyt forslag fra Den Nationale Hjortevildtgruppe.
Men uanset begrundelsen for en eventuelt nedstemning, må resultatet give alvorlig stof til eftertanke. Ikke mindst må det udløse en mere grundlæggende debat om hvilke byggesten, som fremtidens vildtforvaltning skal bygges med.
Skal jagtadministration bygges på mistillid, spændetrøjer og kontrolsystemer? Eller skal man satse på at de frihedsgrader, som trods alt har båret kronvildtbestanden frem til et historisk højt niveau også kan føre til bæredygtige jagt- og naturoplevelser i de næste mange år.
Det er dette store spørgsmål, som dybest set ligger gemt i det lille oversete SMS-forslag.
