Selv med riffel kan det være udfordrende at nedlægge en tur i Azerbaijan. Spanske Pedro Ampuero har frigivet video, hvor han nedlægger den måske største tur nogensinde nedlagt med bue
Af Redaktionen
Stejle skråninger og løse sten gør, at jagt på Tur regnes som en af verdens mest krævende bjergjagter. For mange bjergjægere er Tur – der ligner et mix mellem et får og en ged – et ”most have” trofæ.
Jagten på Tur foregår som regel som spot and stalk, selv om drivjagter af og til tilbydes, hvis jagten ikke vil lykkes på traditionel vis.
Tur lever i 1.000-4.000 meters højde og ifølge den russiske hjemmeside Russianhunting.com, der som navnet antyder, har specialiseret sig i russisk jagt, er der muligt at jage hhv. en vestlig og en østlig variant samt en variant, der optræder i overlapningsområderne og som har fællestræk fra både den vestlige og den østlige variant.
De tre typer Tur er:
The West Caucasian (Kuban) Tur
The East Caucasian (Dagestan) Tur
Mixed (Severtsov) Tur
Læs mere: Russinahunting.com
Western Tur findes i områder med de meget stejle bjergskråninger og anses som den mest vanskelige at jage om end arten også optræder i områder med mere moderat terræn.
Skudafstand til tur
Skudafstande for riffeljægere er normalt 2-300 meter. Buejægere skal også i bjergene holde sig til langt kortere afstande, hvilket naturligvis betyder, at jagten skal tilrettelægges helt anderledes.
Det oplyser spanske Pedro Ampuero, som har offentliggjort en vide fra Azerbaijan, hvor han med bue nedlægger en meget stor tur, der omtales som den største nogensinde nedlagt med bue.
Læs mere: Caprinae
Se også højdepunkter fra jagt på Tur – med riffel – præsenteret af GLOBAL PURSUIT & FRONTIER HUNTING SAFARIS herunder.