Norsk TV2 påpeger, at undersøgte skandinaviske ulve inderholder DNA, der viser, at de oprindeligt kan stamme fra en zoologisk have i Paris
Af Redaktionen
DNA-undersøgelser af otte, lovligt nedlagte ulve fra Norge har, – hvis resultaterne er korrekte, – vendt op og ned på det man vidste – eller troede, man vidste – om de skandinaviske ulves oprindelse.
Det fremgår bl.a. af nyhedsbrev udsendt af Svensk Jakt, Sveriges Jægerforbund, som omtaler resultaterne af de nye DNA-prøver, som ikke mindre end sensationelle.
Ønskede alternative DNA-analyse
Det er Bonde- och småbrukarlaget i Telemark, Norge, som har bestilt DNA undersøgelserne hos det tyske ForGen, som er et privatejet retsmedicinsk institut i Hamborg, som også foretager genetiske analyser af dyr.
Formålet med undersøgelsen har for den norske landbrugs-sammenslutning været at fremskaffe alternative DNA-undersøgelser, der kan bidrage til en bedre forståelse for den skandinaviske ulvs oprindelse.
Det oplyser norsk TV2.no, som med deres udmelding om, at norske ulve kan stamme fra dyreparker, har sendt chokbølger langt ind i nabolandet, da Sverige og Norge deler ulvebestand.
“Resultaterne er mildt sagt forbløffende, hvis de er rigtige.”
Det skiver Svensk Jakt, der i omtalte nyhedsbrev omtaler det norske TV2-indslag.
Resultaterne er foreløbige
Det norske TV-medie understreger, at DNA-resultaterne er foreløbige, og at der kan være usikkerhed knyttet til dem. Derfor kan man ikke drage forhastede konklusioner på ulvens udbredelse i Sverige og Norge.
Herunder tre af de ting, der bl.a. har overrasket det norske TV2 medie:
- Ulven i Slettås-revet i Trysil kan oprindeligt komme fra en zoologisk have i Paris.
- Tre af ulvene har sandsynligvis deres oprindelse i Letland.
- Nogle af ulvene viser så stærkt slægtskab med hunde af den molossoide type, at det kan være tale om hybridisering.
“Norske ulver kan stamme fra dyreparker” Sådan lyder overskriften i en artikel på TV2.no. Der er dog stadig i følge selvsamme medie usikkerhed knyttet til de DNA-undersøgelser, som ligger til grund for den “sensationelle” TV2-overskrift. Bemærkes bør det, at de danske ulve er grundlagt på indvandring fra vores nabolande mod syd.
Öystein Flagstad ved norsk institut for naturforskning, NINA, finder de nye DNA-resultater både underlige og forbløffende:
– Resultaterne strider mod al tidligere forskning, der er knyttet til oprindelsen af den skandinaviske ulv.
lyder det fra den norske forsker.
Den svenske genetiker Mikael Åkesson ved SLU i Grimsö er enig det udsagn, men har i øvrigt har ingen kommentarer.
Det oplyser Svensk Jakt, der uden held har forsøgt at få en udtalelse fra den norske ulveforsker Petter Wabakken.
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 136)