Strålingsskaderne fra det berygtede Tjernobyl a-kraftværet har stadigvæk den dag i dag, næsten 30 år efter katastrofen, negative konsekvenser for naturen i Tyskland …
Af Redaktionen
Selv om den tyske delstat Sachsen ligger næsten 1.000 kilometer fra Tjernobyl, så kan man stadigvæk måle radioaktivitet i de forskellige plantevækster i området.
Når vildsvinen så indtager disse, ophober de radioaktivitet i kroppen.
Tyske undersøgelser har vist, at specielt i det østlige område kan der være så meget radioaktivitet i vildsvinene, at de er helt uegnede til menneskeføde.
Siden 2013 har det været påbudt, at alle jægere skulle indsende prøver fra nedlagte vildsvin, så de kunne blive undersøgt for radioaktivitet.
Hvis niveauet overstiger 600 Bq pr. kilo kød, skal vildsvinet slet og ret gå til destruktion. På et år er der faktisk konstateret forhøjede værdier i 297 vildsvin ud af 752 – et i sig selv alarmerende højt antal.
Den tyske stat udbetaler kompensation til jægerne, hver gang et vildsvin skal destrueres, hvilket er en bekostelig affære, da det ofte beløber sig til flere hundrede tusinder Euro om året.







