Visse pattedyr må reguleres, selv om de har unger, og ulven er ikke det eneste pattedyr, der under særlige omstændigheder må skydes i yngleperioden
Ulv er ikke det eneste pattedyr, der mås skydes selv om de har unger
Af Redaktionen
Mens de fleste danske pattedyr er fredet i yngletiden, findes der en række arter, som lovligt må reguleres – også selv om de har unger. Særligt invasive arter og skadevoldende dyr er undtaget fra de normale hensyn til yngleperioden.
Pattedyr med unger forbindes normalt med fred og beskyttelse. Alligevel giver dansk lovgivning mulighed for at regulere flere arter direkte i yngletiden – i nogle tilfælde endda hele året rundt.
Det gælder især invasive arter som Mårhund, Vaskebjørn og Mink, der af myndighederne betragtes som en trussel mod den oprindelige fauna.
Men også mere almindelige arter som Ræv, Husmår og rotter kan under bestemte forhold reguleres i perioder, hvor der kan være afhængige unger.
Invasive arter har lav beskyttelse
Særligt de invasive arter er under hårdt pres i dansk naturforvaltning. Her er udgangspunktet ofte, at bestandene ønskes reduceret mest muligt.
Mårhund må reguleres året rundt, og det samme gælder Mink. Begge arter forbindes med betydelig prædation på jordrugende fugle og mindre vildt.
Også Vaskebjørn betragtes som invasiv og uønsket i dansk natur.
Kritikere mener dog, at regulering i yngletiden rejser etiske spørgsmål – især når voksne dyr fjernes fra unger, der efterfølgende risikerer at dø af sult.
Rotter og mus bekæmpes hele året
Når det gælder mus, mosegris og rotter samt husmus er reglerne langt mere konsekvente.
Her handler det primært om sundhed, fødevaresikkerhed og skader på bygninger, og derfor foregår bekæmpelse året rundt uden hensyn til yngletid.
LÆS også: Storke som nye problem”dyr”
Ræven er et særligt tilfælde
Ræv er ikke invasiv, men kan reguleres under særlige forhold – blandt andet ved skade eller hensyn til sårbare fuglebestande.
Netop ræveregulering i yngletiden har i mange år været et af de mest omdiskuterede emner i dansk vildtforvaltning.
Debatten handler ikke kun om lovgivning, men også om etik, naturforståelse og jagtsyn.
For mens nogle ser reguleringen som nødvendig naturforvaltning, mener andre, at man bør beskytte alle diegivende hunner og deres unger – uanset art.
Regulering er ikke det samme som jagt
I praksis skelner dansk lovgivning mellem almindelig jagt samt regulering og bekæmpelse.
Ved almindelig jagt gælder faste jagttider og typisk stærk beskyttelse i yngleperioden.
Ved regulering kan myndighederne derimod give adgang til indgreb uden for jagttiden, hvis dyr forårsager skade eller vurderes som uønskede.
Især invasive arter står derfor juridisk langt svagere end hjemmehørende danske pattedyr.
Naturforvaltning eller etisk dilemma?
Spørgsmålet om regulering af pattedyr med unger rammer direkte ned i en større debat om menneskets rolle i naturen.
Hvor går grænsen mellem nødvendig naturforvaltning og unødige indgreb? Og bør invasive arter behandles fundamentalt anderledes end hjemmehørende dyr?
Det er spørgsmål, som sandsynligvis vil fylde endnu mere i takt med, at nye arter etablerer sig i dansk natur.
Pattedyr som kan reguleres i yngletiden
Blandt de arter som helt eller delvist kan reguleres i yngletiden findes blandt andet:
- Mårhund
- Mink
- Vaskebjørn
- Rotte
- Husmus
- Ræv (under særlige regler)
- Husmår
Reglerne afhænger af art, sted, metode og formål med reguleringen.
Fra fredet til problem
I mange år har Ulv været symbolet på streng naturbeskyttelse i Europa. Arten har været omgærdet af særlige regler, høj politisk bevågenhed og massiv juridisk beskyttelse.
Men samtidig sker der noget interessant i den europæiske debat.
Flere lande taler nu åbent om behovet for øget regulering, hurtigere indgreb og lettere adgang til at skyde ulve, som skaber konflikter.
Dermed opstår et spørgsmål, som for få år siden næsten var utænkeligt:
Er ulven langsomt ved at få status som et egentligt problemdyr på linje med andre pattedyr, der reguleres af hensyn til mennesker, husdyr eller samfundsinteresser?
