En ny observation bestyrker mistanken om, at en ulv færdes i omegnen af Ry ved Skanderborg …
Af Redaktionen
Louise Hansen fortæller til alken.dk, at hun søndag middag kørte ad Lundhøjvej mod Svejstrup og så en ulv stå på marken.
– Den var grå på toppen og ellers gylden-grålig med spidse ører. Da bilen stoppede, løb den over marken mod skovområdet mellem Lundhøjvej og Boesvej.
En tysk dreng har tidligere fortalt, at han så en ulv tage et rålam ved Alken da han cyklede en tur rundt om Mossø, og i Gl. Rye har en beboer bl.a. observeret spor i skovkanten, og hørt en ulve hyle.






