Den nationale ulveovervågning Ulveatlas.dk forklarer her om proceduren og de tiltag der udføres for at overvåge de danske ulve
Af Ulveatlas.dk
Ulven er den dyreart i Danmark, som bliver overvåget tættest. Overvågningen fastslår både hvor mange ulve der i landet, men registrerer også, hvem de er, og hvor de er. Ulvene overvåges dels ved hjælp af observationer fra samfundet (passiv registrering), dels ved en opsøgende overvågning af enkeltindivider og familiegrupper med henblik på at kortlægge deres opholdssteder, vandringer, overlevelse og ynglesucces (aktiv overvågning).
Når der kommer en ulv
Når der indvandrer en ny ulv til landet, går der sjældent mange uger, før nogen ser den.
Når der indkommer rapporter om en mulig ulv til Ulveatlas.dk, som står for den nationale ulveovervågning, iværksættes en procedure, som dels skal afklare, om der er tale om en ulv, og dernæst hvilket individ der er tale om.
Alle rapporter om ulve eller mulige tegn på ulve i Danmark valideres efter SCALP-kriterierne, hvor de forskellige fund bliver vægtet efter faste standarder. Fund kategoriseres som sikre (C1: ingen tvivl), bekræftede (C2: så godt som sikkert), sandsynlige (C3a) og mulige (C3b).
Hver gang en person har set tegn på en formodet forekomst af ulve, kontaktes vedkommende, og informationerne registreres.
Fundene registreres i den nationale database som Naturhistorisk Museum i Aarhus opdaterer.
Databasen er bygget op omkring en standardiseret dataindsamling via protokoller, der alle er tilgængelige og frit kan downloades på Ulveatlas.dk.
Det gør det muligt på en ensartet og sammenlignelig måde at indsamle information om ulve. Alle oplysninger tilføjes med en GPS-lokalitet, så der løbende kan tegnes et så nøjagtigt billede af ulvens antal og udbredelse som muligt.
Derfor kan databasen bruges som et værktøj, der indikerer, hvor hurtigt en ulv slår sig fast ned i et område, eller hvor meget de strejfer rundt. Den hjælper også med at fremhæve, hvilke områder det giver mening at etablere aktiv eftersøgning af ulvene med vildtkameraer mv.
Af hensyn til ulve og lodsejere offentliggøres fund med en opløsning på 10 x 10 km. Hvis man som rapportør ønsker sit fund hemmeligholdt, bliver det heller ikke offentliggjort.
Indsats rettet mod territorier
De seneste tre år har det været muligt på kvartalsbasis at angive udstrækningen af det vestjyske ulvepars aktivitetsområde ud fra mellem 34 og 89 uafhængige fund per kvartal (i 3. kvartal 2018, hvor der var registreret færrest fund, opholdt sig kun ét individ sig i territoriet). I 2019 kunne tidspunktet for ungernes fødsel vha. aktiv overvågning tidsfæstes til mellem 3. maj og 8. maj (Fig. 1), og kuldstørrelsen har vha. videoovervågning og direkte observationer kunnet bestemmes til seks hvalpe i juni og til fem i september.
I 2017, 2018 og til og med september 2019 er der blevet registreret 136, 127 og 170 sikre (C1) eller bekræftede (C2) fund fra territoriehævdende (revirhævdende) par og deres ’hjemmeboende’ afkom (Tabel 1). Af disse er 63%, 78% og 84% tilvejebragt gennem den aktive overvågningsindsats (Tabel 1, Fig. 2).
Figur 1. Eksempel på brug af vildtkameradata til at monitere reproduktiv status for etablerede ulvepar. Fotoet øverst til venstre viser hunulven GW930f i Ulfborgreviret i Vestjylland, 3. maj 2019, hvor den endnu er højdrægtig (dyb bug, hårtab omkring dievorter som dog ikke er hævet). På fotoet øverst til højre, taget den 8. maj 2019, er den dybe bug borte, og yver og dievorter tydeligt markeret, hvilket viser at hun er diegivende. Hvalpenes fødselstidspunkt kan dermed tidsfæstes til efter 3. og før 8. maj. En videooptagelse den 23. juni fra samme kamera dokumenterede, at kuldet bestod af mindst seks hvalpe (billede fra videoen med de seks hvalpe ses nederst). Fotograf: Thomas Boesdal, Søren Krabbe, Mads Skamris, Naturhistorisk Museum Aarhus & Aarhus Universitet.
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 136)